onsdag den 1. april 2015

Aalborg historiske museum

i går formiddags spurgte min veninde mig, om jeg kunne tænke mig at tage hendes datter med i biografen, da hun vidste jeg havde ferie og datteren før havde spurgt, hvornår jeg kunne komme med i biografen og min veninde selv var lidt presset i går. Derfor hentede jeg hendes datter kl. 11:00, så vi kunne sætte os i Sal 1 hos biocity og se "Hjem" kl. 11:30.

 Fordi jeg vidste hendes mor havde travlt der hjemme, tænkte jeg, at jeg kunne underholde pigen i byen tilpas længe, hvis bare vi oplevede noget, som den 5-årige pige, ville syntes var spændende. Der findes en attraktion i Aalborgs midtby, som jeg kan huske, jeg selv havde besøgt både med skolen og min familie. Nemlig historisk museum. Aalborg historiske museum, er et lille museum, som viser noget af lokalhistorien frem. I stueetagen har de mulighed for at lave små særudstillinger. Det bedste ved historisk museum er, at de har gratis entré om tirsdagen. Jeg havde håbet på at de havde en lille særudstilling om påske og påskeæg, men det havde de ikke. De havde dog en rigtig fin udstillng om de gamle butikker i Aalborg. Det er ingen hemlighed, at et af mine yndlingssteder at besøge er "arbejdermuseet" i København, hvor de også har en lille "gade" med gamle butikker, så jeg blev glædeligt overrasket, over at se, hvor fin en udstilling de havde lavet på Aalborg historiske museum, og skæbnen ville, at der også var udstillet forme og fine æsker fra et konditori, så vi alligevel fik set lidt påskeæg.














På de øvrige etager finds den lidt mere traditionelle og temmelig tørre udstilling, men jeg minedes, at de i min barndom havde udstillet et skellet, som ofte er et hit blandt børn. Heldigvis er udstillingerne lavet på en sådan måde, at man gerne må røre ved tingene, med mindre det står skiltet, at man ikke må. Derfor er der masser af ting, for børn at udforske. Der er sørget for små skamler, så de kan få det hele at se.


(Cigarmagerens arbejdsplads)





Jeg fik ret. Skellettet var et stort hit, for en pige på 5 år.




(Der var også en lille udstillng om genbrug)


(Glasstøberi og udstilling om gamle flasker og glas)




(Sølvsmedens historie er også udstillet på museet)

Det småregnede lidt, så vi gik ind i Friis centeret, hvor der er både lounge sofaer og borde og stole, at hvile sig ved. Vi satte os ved et af bordene og spiste vores medbragte madpakke, inden vi gik ud i gågaden. Jeg ville gerne vise pigen Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik, hvor de har et fint børnesortiment. Der forelskede hun sig i en "My Little Pony" og en bamse, som hun stolt pakkede ned i sin rygsæk, da vi gik ud af butikken. Jeg vidste jo godt, at det ville komme på et eller andet tidspunkt... "Skal vi ikke spise pommesfritter på McDonalds?" spurgte hun. Og jo, jeg havde ikke regnet med andet, nu hvor hun havde opført sig, så eksemplarisk, at hun var gået uden om alle 3 fristende legetøjsbutikker, uden at tigge om at komme der ind. På McDonalds spiste hun sin Happy Meal op og fik lov til at lege lidt, inden vi tog hjem til hendes mor, godt trætte ca. 7 timer senere. Det var en rigtig hyggelig dag og jeg tror hun nød, at have en anden med på tur end sin mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar