torsdag den 19. marts 2015

Glas, krus og fine fugle

Jeg skulle til generalforsamling i går, så jeg måtte droppe min genbrugstur. Dvs. jeg ændrede den bare, i et sådan omfang, at jeg kunne nå i 6 genbrugsbutikker i Aalborg, frem for at begive mig længere væk.

Hos Danmission på Kennedy Plads havde de alligevel fået lidt nyt påskepynt ind, siden sidst jeg var der. I en frysepose med påskeæg, spottede jeg en af de plastikkyllinger, jeg samler på. Utroligt nok, er det den eneste af dem, jeg har set i år. I en anden pose lå der en utrolig fin træfugl. Jeg lagde begge poser på disken og glimtede lidt med øjnene og sørme jo. På stamkunde manér, var den ene fugl fløjet  over i posen til den anden fugl, da jeg vendte tilbage til disken for at betale. Se det er god genbrugs service! Er der nogen der kender den røde fugl? Jeg tror at den blå fugl er fra Daells, men hvad med den nye, fine røde?



Hos Kirkens Korshærs nye butik købte jeg 6 glaskrus med hjerter, magen til de 2 krus, jeg havde i forvejen. Jeg vidste, at krusene passer perfekt til min espressomaskine. Nu har jeg 8 af de krus og de fylder jo en del. Derfor skal jeg vist snart i gang med at ryde op i mine køkkenskabe. Jeg har allerede besluttet mig for at sælge nogle af mine Staffordshire krus og nogle tallerkener. Jeg købte også nogle fine holdere til lagkagelys.




Hos Kirkens Genbrug på Boulevarden, faldt jeg for en lille Dalahest i glas. Jeg er slet ikke til Dalaheste, da de for mig er mere "antikke" end retro, men den lille formstøbte hest i glas, signalerede svensk glaskunst af nyere tid, så jeg tænkte, at det var en lille diskret hest til min samling af svensk glas (mine Göran Wärff lysestager). På google fandt jeg ud af, at det er en Lindshammar hest, som blev fremstillet i perioden 1960-1970, så retro er den bestemt.



I sidste uge tog jeg nogle mirabellegrene med hjem fra min arbejdsplads. De er nu sprunget ud,



Ingen kommentarer:

Send en kommentar