søndag den 23. marts 2014

Der ligger guld gemt i diverse containere!

Jeg havde jo som sagt fundet et par ting, jeg ville skille mig af med. Desuden havde jeg en del "haveaffald" fra altanen, så jeg benyttede søndagens gode vejr, til at gå ned i vores containergård, for at skille mig af med det. Ak, ak, ak, et sørgeligt syn, der mødte mig. Det ene teaktræsmøbel efter det andet, havde mistet livet ved en brutal containerdød. SUK. Noget af det kunne være blevet redet. Jeg så et par underdele til nogle reoler, men ellers så resten ud til at være ubrugeligt.
 







 
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde set, da møblerne blev taget ud af en lejlighed, så jeg måske kunne have redet dem, inden de var endt der. Sådan der. Henkastet som ubrugeligt.
 
Også denne gryde måtte jeg lade ligge, da den lå for langt nede i containeren med metal.
 
 
En ting lykkedes det mig at rede. En gammel voksdug i typiske 70'er farver. Der var lidt maling der på, men det er lykkedes mig, at vaske det meste af. Det er ikke lige mine yndlingsfarver, som pryder dugen, men den er sjov og anderledes, så den får lov at blive boende. Lige nu ligger den til udluftning på altanen, da den lugtede en smule røget. Man skulle næsten tro, at dugen var blevet brugt på et teaktæsbord magen til mit og jeg tør slet ikke tænke på, at der også kunne have lagt sådan et i containeren. Men her kan i se hvor smuk  retro den er. Den ville egne sig godt i en campingvogn. Men om jeg vil tage den i brug på altanen, eller på mit spisebord, ved jeg ikke endnu. Om ikke anden, kan den ligge under en dug på mit spisebord. Jeg har altid en voksdug under mine duge på mine teaktræsborde, da jeg ved hvor sarte de er over for eks. vand og varme fra tallerkener.
 




 Der er et lille bitte hul i den, men man ser det næsten ikke.
 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar