mandag den 17. marts 2014

Bloggen fylder 1 år!!!



Jeg har hejst flaget i dag, for i dag har jeg haft denne blog i et år. Jeg ved at bloggen ikke måler sig i popularitet med andre blogs, men jeg synes, at det er rigtig sjovt at se, hvor mange som alligevel finder frem til min lidt beskedne blog.

Med et besøgstal på 7225 hits på et år, giver det et gennemsnit på 19 om dagen, hvilket for nogen lyder af ingen ting, men for mig, er det ret godt klaret, at jeg har formået at hive så mange til siden, blot ved at dele min hang til retro og genbrug.Takket være Instagram har jeg fundet andre med samme interesse og det har givet mig blod på tanden, til at fortsætte med at skrive.

Jeg har formået at skrive 240 indlæg. Det i sig selv er en stor bedrift, da jeg tidligere gik i stå, allerede efter første indlæg.

Bloggen har været besøgt af folk fra nær og fjern. De 10 lande, som siden har haft flest besøg fra er:

 1. Danmark
 2. USA
 3. Rusland
 4. Tyskland
 5. Sverige
 6. Frankrig
 7. Indonesien
 8. Serbien
 9. Holland
10. Kina

Det mest populære indlæg jeg har skrevet, er indlægget om den nye Danmission Genbrugsbutik i Svenstrup. Indlægget bliver stadig flittigt besøgt, på trods af, at jeg skrev det d. 4. oktober, på butikkens åbningsdag. Har du ikke læst indlægget, kan du finde det her.

Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der kigger forbi. Husk at i kan finde mig både på bloglovin og facebook, hvis i ønsker at blive informeret, når der er nye indlæg på bloggen.

Jeg er spændt på hvad fremtiden bringer af gode loppefund og sjove indskydelser fra min side.

Bloggen længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!!!
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar