På vej hjem fra biografen, passerede jeg som altid, vores affalds-sorterings område. Det er små huse med luger til henholdsvis, papir/ pap, flasker og husholdningsaffald. Næsetn hver dag oplevejer jeg, at folk alligevel stiller større ting der ud, i håb om at ejendomsserviceteknikerne (viceværterne) vil fjerne det den næste dag, så de ikke selv skal slæbe det ned i den store containergård, vi ellers har her ude. I morges stod der en stålkuffert, som jeg ikke fik kigget nærmere på. Jeg tænker at den måske har været tom, eller også kunne den have indeholdt et poker sæt. Da jeg passerede det lille hus med affaldssortering her til aften, stod der en ny kuffert. Den så ud til at være af ældre dato og faconnen mindede mig om den, min morfar havde hans harmonika i.
Nu blev det lidt for spændende at kigge inden i. Kufferten var nemlig tung. Den var nem at åbne og hold da op, for en skønhed, der gemte sig inden i. En utrolig smuk retro symaskine, med de helt rigtige 50'er former og farve. Den minder mig om en gammel amerikans bil. Jeg slæbte klenodiet hjem, på trods af de mange kg. Jeg vil tro den vejer omkring 16 kg (testede en dumbell i bilka i går på 16 kg). Desværre mangler pedal og ledning, men den er da alt, alt for smuk til bare at smide ude. Jeg har ikke plads til at have den stående som pyntegenstand, men sætter den nok i kælderen. Kufferten har jeg dog en anden plan med. Jeg har nemlig bestemt mig for, at jeg vil pakke alle mine retro nisser ned i samme kasse, når julen er omme, så jeg ikke skal kigge i alle 7 (dem jeg er nået i gennem i år, har mange flere end det) kasser næste jul. Tror mine store retro nisser vil finde sig godt til rette i den fine kuffert.
Og nu... Billed spam af den fine symaskine!
Øv, hvor det ærger mig, når folk klipper ledningerne af deres elektronik, så andre ikke kan gøre brug af deres aflagte ting. I de seeste år, er klunsere også begyndt at klippe ledninger af, for at tjene lidt øre på dem, som skrot affald. Sådan en skam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar