Aalborg lagde i weekenden havn til The Tall Ships Races, hvor adskillige store sejlskibe fra hele verden, dystede i forskellige dicipliner. Desværre blev den egentlige race aflyst, da vejrforholdene gjorde de store sejl uanvendelige. Alligevel var det et flot syn at se de store skibe, med de høje master, sejle ind i den smalle passage af Limfjorden, der huser Aalborg og Nørresundby havn. Jeg fik nu kun set 2 af skibene sejle ind og ligge til kaj, da de ankom fredag aften.
Fredag aften var jeg inde for at snuse lidt feststemning til mig. Wafande gav koncert på den store scene, men inden da, var der også lige tid til at kigge lidt på bådene. Det var en kold aften og jeg var rigtig glad for, at jeg havde taget mine vanter med. Jeg havde nemlig på fornemmelsen, at der kunne være koldt ved havnen, hvor der ikke rigtig var nogle bygninger, som kunne yde læ. Jeg fik ret. Med stiv frosne fingre, fik jeg taget et par billeder af både Wafande og fuldmånen. Jeg lider af Raynauds Syndrom, som giver hvide og frosne fingre, da noget uforklarligt, nogle gange, får kroppen til at stoppe for blodtilførelsen til fingre og tæer. Mine fingre bliver så stiv frosne, at jeg bliver følelsesløs, selv med vanter på.
Lørdag lod jeg mig underholde af en flok unge sømænd og kvinder, der i Obels smalle kanal, havde gang i en festlig vandkamp, hvor der blev hevet spandevis af vand op af kanalen. Sjovt så det ud og at det hele foregik til tonerne af Vestafrikansk musik, som strømmede ud af højtalerne fra et rejsebureau på det strøg, gjorde kun det hele bedre. Jeg elsker de dansable rytmer fra Vestafrikansk musik.
Søndag formiddag, mødtes jeg med en veninde, til et loppemarked på Louise Plads i centrum. Desværre begyndte det at regne, så de måtte dække tingene ned. Det var et lille og fint loppemarked og jeg har hørt, at de har planlagt at holde det igen.
Da det regnede, var der ikke meget sjov ved at gå ned og kigge på skibe i havnen, men min veninde hev lige et trumfkort frem og sagde, at vi kunne tage på café og spise brunch. Det var en fødselsdagsgave, som hun forærede mig sidste år, som bare aldrig var blevet indfriet. Det viste sig at være en hyggelig måde at tilbringe lidt tid på, en søndag formiddag, mens regnen lige så stille forsvandt. Bagefter gik vi ned på havnen.
søndag afren var det Thomas Buttenschøn, der stod for underholdningen, da jeg havde fundet vej til et telt på kajen i Nørresundby. At Thomas Buttenschøn viste sig at være lidt af en stand-up'er anede jeg ikke. Men gang på gang fik han hele teltet til at flække af grin. De fleste klapsalver høstede han vist for en kommentar om Lars Løkke. Jeg kan godt afsløre, at Thomas Buttenschøn og jeg, har samme holdning til både Lars Løkke, Rasmus Seebach og Lars Lilholt! Han havde helt klart den samme jyske lune, som vi Nordjyder kunne nikke genkendende til. Han siger tingene lige ud og pakker ikke noget ind i vat. Han siger bare, hvad han ser. Sådan lød det flere gange, fra den stor smilende, humoristiske charmør, som også fik sagt et par alvorsord til et øldrikkende festlag, som af og til var noget højlydte. Han gjorde det på en fair og humoristisk måde, så det føltes helt naturligt. Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte en del af sangene. Det skyldtes, at de ikke har været spillet i radioen. Han har lige frem kaldt sit seneste album for "sange der ikke er til radioen." Det er noget der gør indtryk, men for sådan en som mig, der har P3 i ørene 5-6 timer om dagen, så er det altså de gamle klassikere, der bliver siddende på nethinden. Men når man hører hans årsag til netop at undgå at lave hits, ja så giver det god mening. Jeg var ret glad for at vi valgte at høre Thomas Buttenschøn på kajen i Nørresundby, i stedet for Joey Moe, som spillede på den modsatte side af Limfjorden.
I kan da lige selv se, hvor underholdende Thomas Buttenschøn er på en scene. Jeg fandt denne videooptagelse fra sidste år, som jeg synes i skal prøve at se.
I mandags, havde jeg første dag på job, efter en uges sommerferie. Det var lidt venodigt at tænke på, at der stadig var fest på Aalborg Havnefront, mens jeg var på job, men jeg vidste, at jeg skulle ind på havnen senere på dagen, så det gik. Ved 19-tiden tog jeg til centrum og mødtes med et par veninder. Der var rigtig mange mennesker, som var mødt op, da TV2, som de sidste, af en række store navne, spillede op til et kæmpe fyrværkeri fra Limfjordsbroen kl. 23:00. I stedet for at stå foran scenen og se Tv2, fandt vi nogle ret gode siddepladser, på trappen til Limfjorden, hvor vi havde udsigt til de mange både, som sejlede rundt på fjorden, for at se fyrværkeriet der fra. Det var hyggeligt at sidde der, med udsigt til både, bro og Nørresundby, i mens TV2 spillede det ene hit efter det andet.
Det var et rigtig flot fyrværkeri, som for mig, blev afslutningen på 4 festlige dage i Aalborg, fuld af den stemning, jeg elsker at suge til mig, når jeg er i større byer. Fest og glade mennesker giver altså bare en ellers småkedelig og triviel by, som Aalborg, et strejf af Metropolitan. Som storby pige, ville jeg ønske at der var fest stemning i byen hele tiden. Nu vel, vi har da både Fredagsrock i Karolinelund, en Skraaen, et studenterhus og et musikhus, men liv i gaden, er det jeg savner (ikke jomfruanegade, men i centrum generelt). Det har vi haft de sidste 4 dag og jeg har elsket det. Mere af det, tak!
Skibene tog afsted kl. 14 i eftermiddags og det bliver helt mærkeligt at komme i centrum igen, efter sådan en fest! Hyggeligt har det været og jeg hilser alle turisterne velkomne en anden gang! selv med så mange mennesker i byen, som på fotoet neden under, som er fra under TV2s optræden, oplevede jeg ikke et fnug af negativitet. Kun da en buschauffør vrissede af et par indiskee sejler matroser, at de skulle stige af bussen, da de fejlagtigt kom til at gå ind ad midterdøren. Jeg fik heldigvis sagt til dem, at det den sure buschauffør vrissede ud af mundvigen var, at man her i byen stiger på bussen ved fordøren. Så min eneste negative tanke går til NTs buschaufføre, som godt må øve sig lidt mere i at have turist flair! I indien hopoer man sgu' bare på bussen og håber på man ikke falder af! Heldigvis nåede de stakkels unge fyre at løbe ud og ind ad fordøren igen, på helt lovlig vis.
Jeg tror ikke at jeg er den eneste aalborgenser med ømme lår. Aldrig har jeg set så mange folk trave frem og tilbage på havnefronten og Limfjordsbroen. Der er blevet gået nogle skridt i Aalborg denne weekend. Jeg er også stadig træt, men det har helt sikkert, været det hele værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar