søndag den 23. august 2015

Lidt for meget og meget for lidt!

Egentlig var jeg begyndt på et andet indlæg for et par dage siden, men jeg synes, at der sker så meget hele tiden, at det ofte er noget nemmere, at samle det i et indlæg. Indrømmet, måske er det nærmere fordi, jeg ofte går igang med at skrive mine indlæg,mså sent, at jeg har brug for en hvilepause (også kaldet nattesøvn) og først finder tid igen næste aften, hvor jeg allerede har oplevet noget nyt. Det er jo egentlig ret godt. Jeg formår at holde mig beskæftiget, med ting som jeg kan lide.

Tirsdag nåede jeg eksempelvis i Blå Kors i Skalborg. Det blev kun til et par uretpotter. Min samling af Pilea'er vokser stødt, så lige nu står jeg med 5 store planter og 6 aflæggere, som inden længe får brug for mere plads. Der til er urtepotterne geniale.
 

Onsdag nåede jeg omkring genbrugsbutikkerne i Svenstrup. Torsdag pjækkede jeg fra "afløser Zumba" og cyklede i stedet for til bilka (for at sende retro handler afsted), "Guld & Rod," Ikea og Plantorama. Jeg fik et chok, da jeg kom til "Guld & Rod." Jeg ved godt, at butikken er en stor succes, men det syn der ramte mig i torsdags, var lige ved at få mig til at gå ud af butikken igen. Rod og kaos, vil jeg nærmest betegne det som. Selv om jeg har indrettet mig med rigtig kange ting og tidligere har boet 10 år i en 1-værelses lejlighed, skal der ikke meget til at få mig til at få klaustrofobi. Det var den følelse jeg fik hos "guld og rod" i torsdags.de havde fyldt hele lokalet op med tætstående reoler. Fra ende til anden var der hylder proppet med rod og kaos. Folk lejer en smal reol med 4 hylder, som de må fylde op med deres lopper. Det er helt naturligt, at man gerne vil fylde så meget, som muligt på sine 4 lejede hylder, men et kønt syn var det ikke.

(Blandet landhandel fra ende til anden)

(Fine sager, men ikke budget venlige loppemarkedspriser)

(Der er vist mange butikker, som forsøger at sælge deres restlager i "Guld & Rod)

(Man kunne også købe en flot, men dyr Eigenbrod samling, hvis man bare ikke kunneundværer)
 
Kun fordi jeg er sådan en skattejæger, som jeg er, bed jeg min klaustrofobi i mig, men fortrød flere gange undervejs. Det viste sig nemlig, at torsdag er den dag, nye lejere må fylde deres hylder, så der var rigtig mange mennesker. De fandt deres ting frem, satte klistermærker på, sludrede med de 3 veninder, som hylderne skulle deles i mellem osv. Det skabte kaos på de smalle stier, man har at gå på. Der er max 1m gang real i mellem reolerne, så man kigger to reoler af gangen. I mellem rodet var der også mange fine ting, men det er tydeligt at se, at også "krejlere" og antikvarer forsøger at sælge deres guld i butikken, for nogle af priserne var helt i vejret. Jeg fandt kun 2 ting til en fornuftig pris. En flot gipsafstøbning med et lille skår i hestehalen og en gammel bordskåner. Jeg har før malet småfejl på gipsafstøbninger med sort sprittusch, så det gjorde jeg igen og man kan nærmest ikke se fejlen. 45kr betalte jeg i alt for disse to ting. Det er da en nogenlunde fair pris.
 





Jeg købte ikke noget i Ikea, men hos Plantorama havde de sat deres sommerfuglebusk ned til 40kr, så sådan en købte jeg med hjem til altanen. Så må vi se, om den lokker lige så mange sommerfugle til, som mine forældres gjorde i fredags.



I fredags hjalp min far mig med at pakke mine "lopper." I går var jeg nemlig til loppemarked sammen med min bror i Vaarst. Vaarst er en lille by, alligevel formåede jeg at sælge mere der, end til det velbesøgte loppemarked i Fjordbyen. Egentlig er det en sølle indtjening jeg har haft på de sidste par loppemarkeder, men det er alligevel hyggeligt at være med. Det er bare lidt besværligt, når man ikke selv har en trailer eller køre bil, for den sags skyld. Derfor er jeg glad for, at jeg trods alt kan sælge lidt lopper på instagram og facebook også (Instagram: retroshopdk / Facebook: Karolines Retro Salg). Jeg fandt på et nyt slogan til mig og min bror i går. "Vi har lidt for meget og sælger meget for lidt!"

 
(Byfesten i Vaarst startede med et stort børneoptog)


 (Min lopper)



(Ham her havde lige købt sine gule solbriller af mig, inden han gav den som forsanger)

(Imens bandet spillede, pakkede vi sammen) 

Det var en varm dag i går, så jeg var glad for, at jeg havde valgt en dagcreme med spf 25. I dag brager solen også frem, så jeg har nydt den i mens jeg nussede om mine planter på altanen. Det var på tide at lave et par stiklinger af mine Pelargonier og en enkelt Flittig Lise, klippede jeg også. Nu kan jeg nyde solen i et par timer, inden den står på biotur med en veninde. I dag er det nemlig biografernes dag, så der er halv pris på biografbilletter.


(Denne pelargonie er en aflægger fra sidste sommer)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar