Mere af det jeg kan lide!

For noget tid siden, bestemte jeg mig for, at gøre mere af det jeg kan lide. Det betød, at jeg ud over Zumba, som jeg elsker, hver uge satte tid af til at besøge genbrugsbutikker. Jeg gad egentlig også godt gå mere på café og drikke mere latté, men da jeg ikke altid kan være afhængig af andres selskab, blev det mine genbrugsrunder, som blev en fast ugentlig begivenhed. Somme tider flere gange om ugen. Jeg gør det, fordi jeg kan lide det. Også selv om jeg nogle gange går tomhændet der fra. Førhen shoppede jeg i butikkerne i gågaden, men jeg mangler aldrig noget, som jeg lige frem skal på jagt efter. I genbrugsbutikkerne kan jeg bedre tillade mig, at lade mig friste af skønne ting, jeg ikke vidste eksisterede! I torsdags fandt jeg nogle skønne puder, gamle urtepotter og et lagen. Jeg skulle egentlig have købt et lagen i bilka til 79kr, men det orange til 10kr, kan også bruges til mit retrosengetøj og nærmest nyt er det også!

Zumba er en af de ting, som har fyldt rigtig meget i mit liv, de sidste 5 år. Jeg ved virkeligt ikke, hvad der ville være blevet af mig, hvis jeg ikke var startet til Zumba i sin tid. Jeg var så privilligeret at have en super talentfuld og passioneret, mandlig Zumba instruktør fra Brasilen. Jeg har aldrig dyrket motion, sådan for alvor før. Nuvel, i mine yngre dage, var jeg faktisk en talentfuld bowlingspiller, som gik til elite træning og vandt både legater og et enkelt Danmarksmesterskab. Men motion i højt tempo havde jeg aldrig prøvet før. Til gengæld har jeg ALTID elsket at danse. Jeg har jævnt tit fået komplimenter for min dansestil, men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg mere, at det er fordi jeg faktisk har turdet danse og bevæge min krop i takt til musikken, frem for at stå og gemme mig i et hjørne. Zumba er et fantastisk koncept. I Zumba kan man ikke danse forkert. Eller dvs. Det kan man godt, men det er ikke forbudt. Man må gerne. Jeg havde aldrig gået til dans og havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle lære at danse koreografier og ikke mindst huske dem. Nu rummer min hjerne 60-80 koreografier, som jeg har lært i løbet af de sidste 5 år. Når der alligevel ofte indtræder en lille fejl i min hukommelse, så jeg gør noget helt forkert, ja så morer jeg mig kosteligt over min egen fejl. Jeg må nemlig gerne. Altså både fejle og grine! Det lærte jeg, da jeg mødte min brasilianske zumbainstruktør og de andre danseglade damer, som udgjorde mit gamle zumbahold. Vores hold var legendarisk - takket være den gode stemning, som indtraf hver gang vi så hinanden i træningscenteret. Vores Zumba instruktør var så dygtig, at han til sidst endte med at flytte til Brasilien og derefter fik et job i Norge. Det har efterladt os alle med et tomrum, men til trods for, at vi ikke længere kunne dyrke Zumba sammen, har vi forsøgt at holde kontakten. Det samme gælder vores instruktør. Hver gang han er tilbage i Aalborg, prøver han at skaffe tid til at danse med os. Og selv om vi er blevet mindre adrætte, får han os på ingen tid til at glemme, at vi ikke har trænet intensivt, siden han sidst var på visit. Vi puster og stønnet, men vi forsøger at gøre ham kunsten efter, når han udsætter os for lidt af hvert. Det kan umuligt være kønt i hans øjne. Alligevel ser han tilfreds ud, når bare han kan se at vi prøver. Og alt i mens vi pruster og sveder, hygger vi os på bedste vis! Derfor elsker jeg zumba og derfor var det så skønt, at jeg i fredags tilbragte 2 timer i selskab med min brasilianske instruktør og en lille skare af vores gamle zumbahold. Jeg har savnet det og savner det faktisk allerede igen. Ingen anden instruktør har formået at lave et program så veltilrettet, som hans. På nærmest ingen tid, tabte jeg 30kg., men uden hans intense program, er kiloene kommet tilbage, et af gangen. Heldigvis er de ikke kommet tilbage alle sammen, men jeg har ramt en mur, som gør, at det ikke længere føles energisk, sjovt og motiverende at gå til Zumba. Men nu skal det være slut! Efter det lille come back til sjov og motiverende zumba, som i fredags, vil jeg igen forsøge at finde motivationen frem igen. Nu går jeg til Zumba i et andet fitnesscenter, som tilbyder mindre og mindre zumba, på tidspunkter, som passer i min hverdag. Derfor har jeg også kastet mig ud i Thai-bo, men så længe det er bare lidt sjovt, vil jeg forsøge at gøre det. Gøre mere af det, jeg kan lide!

Beto - manden der opfandt konceptet Zumba! Ham mødte jeg i 2010.

Sådan så jeg ud efter ca. 6 mdrs. intens Zumba hos min brasilianske instruktør. Det gør jeg ikke helt nu, men jeg arbejder for sagen.

Derfor stod jeg op kl. 5:30 i morges, selv om vækkeuret først skulle ringe kl. 7. Jeg pakkede nogle af de ting, som jeg har sat til salg (facebook gruppe: Karolines Retro Salg). Det blev til lidt flere ting, end planlagt, men når chancen byder sig, for dels at vise tingene frem og forhåbenligt sælge lidt, på en gratis stand, er det med at benytte sig af lejligheden. Egentlig var det meningen, at jeg selv skulle have været rundt og se på lopper, men da det gik op for mig, at alle måtte have en gratis bod, blev det i stedet til et spontant loppesalg. Jeg har en rigtig kreativ kusine, som tegner de flotteste tegninger. Hun drømmer om at sælge sine værker, så jeg foreslog hende, at tage værkerne med på et af byens mest velkendte loppemarkeder, nemlig loppemarkedet i Fjordbyen. En af damerne, som jeg går til zumba med, har et hus i Fjordbyen, så vi fik lov at stille vores bod op, foran deres hus.

 

Vejret var rigtig godt, så det lokkede mange folk til. Der blev grinet en masse, talt en masse, løftet en masse og hygget en masse, men intet blev solgt. Mange bliver draget af mine nostalgiske retro effekter og dagen lang har jeg hørt på glade folk og deres minder, som kom frem, da de så mine ting. Som da en ældre dame fortalte sin datter, om dengang broderen faldt ned i radiatoren og flækkede sin læbe og de i den forbindelse havde drønet ud, for at købe en spilledåse med optræk til ham. Så var der dem der kunne huske nogle tallerkener fra deres bedsteforældres stel, Adam og Eva proptrækker sættene blev der grinet en del over og fotograferede blev de også. Sådan nogle havde alle i 70'erne, var der en som sagde, mens andre kunne huske, at folk som havde dem, var flippere. Jeg elsker at høre folks minder, med ting fra en svunden tid. Ting jeg ikke selv har minder med, men som jeg de sidste 20 år har fundet fascinerende. At jeg kun fik solgt ganske lidt, gør ikke så meget. Jeg nyder, at jeg kan gøre folk glade, ved at vise mine ting frem en gang i mellem. Lidt penge kom jeg hjem med, men de fleste ville nok mene, at det ikke var umagen værd. Men jeg har hygget mig hele dagen, talt med rigtig mange mennesker, grinet en masse, fået frisk limfjordsluft og sol i ansigtet. Jeg orkede ikke at gå rundt og se hvad de andre solgte. Jeg hørte nogle, som kom forbi og sagde, at med så mange loppeboder, som var til stede, var der ikke to, som solgte det. Mangfolkelighed hedder det. Og jeg elsker det! Også selv om min kusine ikke fik solgt singe flotte, håndtegnede billeder og jeg ikke fik solgt ret meget. Det kræver at man er på det rette sted, på det rette tidspunkt, med de rette købere. Jeg tror a folk har valgt at bruge loppemarkedet, som et påskud for at se de mange, sjove huse i Fjordbyen. De smalle gader, med de sjove huse, får det til at minde om et lille, idyllisk Christiania, kombineret med en kolonihaveforening.

(Tallerkener sælges til 10kr pr. stk. Min kusines håndtegnede billeder fra 100-200kr)
 

 

At jeg ikke fik set, hvad de andre solgte, gør ikke så meget. Jeg får nemlig rig mulighed for at se på lopper i dag. I dag er der nemlig både bagagerumsmarked på den anden side af gaden, samt lopper på havnen i midtbyen.