søndag den 14. december 2014

Juletur til Hamburg

D. 4. December tog jeg toget til Hamburg, sammen med en veninde. I Hamburg skulle vi mødes med endnu 2 veninder. Det var de samme veninder, jeg var i Paris med sidste år.

Jeg er ikke meget for at køre i tog. Jeg husker togture, som lange, kedsommelige og udfordrende og foretrækker derfor at flyve. Vi havde i midlertid fundet nogle ret fordelagtige togbilletter. Jeg vidste at turen ville blive lang, så for at have læsestof til turen, havde jeg ikke læst nogle blogs de sidste par dage inden turen. Der er sket meget med komforten i togene, siden jeg for nogle år siden, droppede dem til fordel for fly. DSB tilbyder nu gratis wifi, hvis man opretter sig til dsbplus. Som tiden gik, fik jeg læst blogs, set vlogs og set dagens afsnit af DRs julekalender "Tidsmaskinen," i mens jeg drak varm kakao fra seven/11.




På Hamburg Hauptbahnhoff blev vi mødt af vores veninde, som også er dansker, men bosat i England. Allerede på banegården var der lidt julestemning at spore, idet de havde sat julelys op over peronnerne. Blot 200m. Fra banegården, kunne jeg ane det første julemarked. Det tegnede til at blive en god tur og det var det også! På hotellet ventede vores Hollandske veninde allerede og det var et herligt gensyn.

Der var rigtig mange mennesker i Hamburg og man kunne ikke gå nogen steder, uden at høre folk snakke dansk. Vi havde ikke nogen plan for hvad vi skulle, så der var tid til at stoppe op ved de mange julemarkeder og drikke glühwein. Tyskernes glühwein er ikke helt det samme, som vores gløgg. De putter nemlig ikke mandler og rosiner i, hvilket jeg syntes manglede. Til gengæld kunne man få dem i forskellige varianter, eks. med amaretto eller jägermeister. "Mit schuss, ohne schuss?" som de sagde. Jeg har i årevis set, hvordan de i min tyske yndlings tv serie "Gute Zeite, Schlechte Zeite" (RTL) drak glühwein af fint dekorerede krus, så nu ville jeg selv prøve det. Jeg havde læst på nettet, at man kunne få et krus med glühwein for ca. 4€. Til den pris fik man lov at beholde kruset. Det syntes jeg var en helt fin pris, så jeg satte mig for at samle krusene, som en slags souvenir. Det var ikke alle krus, der var lige kønne, så selv om man ikke skulle tro det, når man ser, hvor mange krus jeg havde med hjem, gik jeg faktisk forbi et par glühwein stande, uden at købe noget.7 krus fik jeg med hjem!!


Online havde jeg læst mig til, at der skulle være 16 julemarkeder i Hamburgs centrum. Vi nåede ikke dem alle, på trods af, at de fleste lå kun 50m. fra hinanden. Der var ikke meget anderledes ved de tyske julemarkeder, i forhold til de julemarkeder, vi har her hjemme. Der blev solgt håndarbejde, brugskunst, kager, kandiseret frugt, honninghjerter, stjerner til elektrisk lys osv. Noget jeg i sær lagde mærke til var, at tyskerne åbenbart har større traditioner for at pynte med mistelten, end vi har her hjemme. Der var boder med store, bugnende mistelten over alt. De fine tyske træfigurer var det ikke til at komme i nærheden af. For det første var de dyre, men de var også så populære, at man ofte skulle stå i kø, for at komme til at se dem.

(Billede spam fra d. 5. December)













Det gamle rådhus.

Måtte naturligvis forevige månen, som pustede sig op.




Indisk risret med lam.

(Billede spam fra d. 6. December)








Er ret vild med Starbucks hot chocolate med mandel og honning.



(julemanden fløj i sin kane, hen over julemarkedet på Rådhuspladsen)






Vi shoppede også i nogle fine butikker og jeg fik også lidt back up af min make-up med hjem, lidt julepynt og nogle tyske boligblade.





Når vi havde brug for et hvil, var det ofte Starbucks, der blev brugt til formålet. Om aftenen spiste vi ude i byen, hvor vi kunne gå på restaurent for under 100kr. Vi mødtes med en lokal (veninde til en af de andre, som var med), som gav os tips til restaurenter, sightseeing mm. Hun kunne fortælle, at alle butikker var lukkede om søndagen, hvilket virkede lidt underligt, for et velfungerende land, som Tyskland. Men hun havde ret! Folk gik i stedet på et fiskemarked ved havnen, som dog lukkede allerede kl. 9:30. Da hun fortalte om det, lød det helt håbløst. Hvem gad dog stå op så tidligt på en søndag? De lokale og så alle turisterne! Hold op, hvor var der mange mennesker. Det er der ikke noget at sige til, når man kan købe en hel kurv fuld af frugt og grønt til kun 10€ inkl. kurv. Havde det ikke været fordi de så så tunge ud, havde jeg købt en kurv med hjem. Alle mennesker slæbte afsted med dem.

(Billede spam fra d. 7. December)




Russisk ubåd, bruges som museum.



Da det blev annonceret, at markedet lukkede, fandt vi en café i nærheden, hvor vi spise morgenmad. Det så ud til, at tyskerne har en større tradition for at gå på café om søndagen, end vi har her hjemme. Men på den anden side, så er der ikke meget andet at lave på en søndag. Havde det ikke været for de mange julemarkeder, som folk valgfartede til, havde byen lignet en spøgelsesby. Alt var lukket! Derfor kunne vi jo lige så godt svinge inden om et julemarked eller 2, 3..4, af dem, med små pit stop på Starbucks. Aftenmaden spiste vi på McDonalds den aften, hvor jeg vandt en dessert (sofort gewinn). Jeg er så glad for at jeg med mine nogen lunde tysk-kundskaber, kunne gøre mig forståelig i Hamburg. Kun når jeg havde brug for at sige en masse, måtte jeg blande lidt engelsk med ind i mit ordforråd.





(Vi kom forbi et kaffe risteri. Der var en himmelsk duft af kaffe)











Ham her mindede mig om manden fra den gamle Frændeløs film fra tv.












(Tonerne fra noget Jean Michel' Jarre agtigt elektronisk musik, fyldte gågaden)

Så mange mennesker i centrum, men ikke en eneste åben butik. Dumt!

Vi pakkede kufferterne søndag aften, så vi kunne være klar til at tjekke ud fra hotellet kl. 10.00 mandag morgen. Der efter var der tid til at proviantere i mit foretrukne tyske supermarked, Real! Kl. 14:43 hoppede vi på et tog mod Flensburg og efter 2 togskift, landede vi i Aalborg kl. 21:52. Mit vækkeur ringede kl. 5:20 næste morgen. Underligt nok, var jeg frisk og veludhvilet. Herligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar