søndag den 23. februar 2014

3 generationer på genbrugstur

Jeg havde hørt, at min moster skulle have min mormor med op til genbrugsbutikken i Vadum i går, så jeg spurgte om jeg måtte komme med. Jeg husker nemlig at have gjort nogle gode køb der oppe og da jeg ikke har mulighed for at komme ud til de genbrugsbutikker, som ligger uden for en radius af 5 km. fra Aalborg normalt, er det med at byde ind, når muligheden er der.

Vi startede med at tage en tur over til Kirkens Korshær i Nørresundby, som havde 50% på alt. Desværre var den ene ting, jeg havde set gennem vinduet, dagen før, allerede solgt, da vi kom 45 min. efter butikken åbnede. Der var rigtig mange mennesker og en del benyttede muligheden til at sludre med naboer og bekendte, soom også var taget på loppe-tur. Der var mildest talt, folk som stod i vejen, over alt. Det lykkedes mig kun at finde 3 små ting. Et dynebetræk, en fed lysdug og en grydelap med dukkehovede.

Hos genbrugsbutikken i Vadum, lokkede de også med 50% - dog var det kun på overtøj. Måske var det ikke så meget de 50% rundt omkring, som lokkede folk i genbrugsbutikkerne. Måske var det i virkeligheden, den samme kriblen i fingrene, som jeg selv har, for at loppe-sæsonnen skal gå i gang igen? Måske havde de det på samme måde som mig, at på trods af et kæmpe loppemarked i Gigantium, så er det bare ikke et rigtig loppemarked, når man skal betale entré?? 35kr. i entré, for de 35kr. kunne man i stedet gøre nogle fine køb i en genbrugsbutik. Så nej, jeg har ikke været til loppemarked i Gigantium. I stedet venter jeg på, at bagagerumsmarkedet igen skal starte op i april! Det almindelige/ oprindelige bagagerumsmarked d. 13 april og Olsens bagagerumsmarked d. 27. april. Ind til da, besøger jeg gembrugsbutikkerne flittigt. Jeg købte et par småting.
En Dymo, som på underlig vis skriver lodret, frem for vandret, en hvid Adidas taske, som minder meget om den jeg går rundt med fra Nike, en plastic lyskrans, en Orth plasticbøtte, som jeg købte, da jeg var i mangel af et låg til en lille rød stribet Erik Kold bøtte samt en rød bøjle i rockabillystil fra 50'erne, som jeg har sat til salg i min salgsgruppe "Karolines Retro Salg."
 
 
 
 


 
Da jeg kom hjem fra genbrugsturen, fandt jeg et brev i min postkasse fra Finland. Jeg vidste godt, hvad den indeholdt. Jeg havde nemlig bestilt kageudstikkere med Mummitroldene og blå Mariannebolcher til min blå Miramint dåse. Her hjemme kan man nemlig kun købe de røde Marianne bolcher. Hun havde købt en æske med både blå, gule og røde Marianne bolcher, så nu må jeg da på jagt efter en gul dåse også. Jeg ved dog ikke om de findes. Ind til jeg finder én, må jeg bruge min gule Ira dåse. 
 
 

Jeg var ret træt, da jeg kom hjem tidligt på eftermiddage. Den ru og ømme hals, jeg var vågnet op med, syntes blot at være blevet værre, så inden den café og biotur, der ventede lidt senere, tog jeg mig en morfar på sofaen. Det vil sige. Jeg er ikke ret god til at tage en lur, så jeg lå bare og slappede af, ind til jeg besluttede mig for, at et varmt brusebad, måske ville hjælpe lidt. Klar blev jeg ihvertfald, til både café og bio. Jeg var i biografen og se "12 years a Slave," med 2 veninder. Sikke en barsk film. 

 

Jeg har altid interesseret mig i slavetiden, racisme og apartheid, netop pga. den grusomme uretfærdighed, nogen har budt andre mennesker. Derfor var der ikke noget nyt, i den barske sandhed, som filmens sande fortælling viste. Jeg er glad for, at der bliver lavet så mange historiske film, for tiden. Da jeg sad i de kedelige historietimer i sin tid, efterlyste jeg netop film, som ville gøre historien mere spændende, frem for de tørre bøger. Man skal selvfølgelig altid have med sig, at man på film, godt kan pynte lidt på historien, men i de sande film, vil jeg tro, at man ville få noget historisk korrekthed ud af det meste i filmene. Næste historiske film, som har premiere, er "Monumenternes Mænd." En amerikansk enhed, som havde til formål at rede mange af de kunstskatte, Hitler og hans Nazister, var godt i gang med at ødelægge. Spændende. Filmen har premiere d. 27. februar,
 
 
Da jeg kom hjem fra biografen ved 22-tiden, gik jeg direkte i seng, for at pleje min hals. Jeg vågnede flere gange om natten og måtte sande, at jeg var blevet slået ud af halsbetændelse. Derfor måtte jeg her til morgen, melde afbud til zumba, da mit svælg føles tilstoppet, så jeg har svært ved at trække vejret og al den vand jeg plejer at drikker under zumba, ville simpelthen gøre for ondt at sluge. Bliver sikkert også nødt til at melde afbud i morgen, men tirsdag skal jeg afsted, da min gamle zumba instruktør er tilbage på gæstevisit! I dag har jeg lagt på sofaen hele dagen og plejet min hals med varme drikke og andre smertelindrende halsremedier. Nu rumler maven efter noget ordentlig mad, så jeg må vist hellere bruge lidt energi, på at fremstille noget.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar