torsdag den 28. august 2014

Retroblomster og genbrug


Jeg skal love for at vejret vendte, så vi igen har haft nogle skønne sensommer aftener. På min altan har termoneteret endda sneget sig helt op omkring de 30 grader, sidst på aftenen. Mine asters stor-trives og mine tomater viser stadig tegn på, at de ikke har givet op. I dag fik jeg øje på en lille ny tomat på den tomatplante, som jeg fik med hjem fra mine forældres sommerhus, is en lille potte. Jeg var lidt i tvivl, om den ville nå at komme i blomst, men sikke den blomstrer og nu også med frugt.

 
Også inde i vindueskarmen har blomsterne det godt. Jeg har lavet en lille planteskole, hvor jeg har en masse stiklinger af Nilgud stående. Min Nilgud er simpelthen blevet så stor, at den smider en masse børn fra sig og jeg syntes det var en skam, at de bare skulle gå til spilde. Derfor fik jeg sat en meget lille brøkdel af dem i potter. Jeg håber at en del af dem flytter hjemme fra på lørdag. På lørdag skal jeg nemlig stå på et loppemarked og sælge ud af både retro sager, lopper og nu også planter.
 

 
Nilgud er en gammel lægeplante, som bla. Dr. Hauschka benytter i deres cremer. Den kan ikke købes i butikker. Jeg har selv fået planten, ved at tage en lille stikling med hjem, som planten havde smidt i en vindueskarm. I løbet af et årstid, er den vokset høj og ranglet og har fået kæmpe store takkede blade. Planten står til højre i billedet, bag lampen. I hver tak har der siddet en stikling. I dag kom jeg forbi moderplanten til min egen plante og den havde et helt andet udtryk end min. Jeg havde nemlig kun fået en stikling med hjem, men det sjove ved planten er, at den smider stiklingerne omkring sig, således at en del også ender i samme potte, som blomsten står i. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Men jeg tror jeg vil lave en ny plante til migselv, med et par stykker af stiklingerne sat i den samme potte. Jeg vil helt bestemt mene, at denne plante er lige så Retro, som f.eks. Elefantøre.
 
 
I går talte jeg forresten med damen, som jeg fik min Elefantøre "Villads" af. Jeg sagde, at jeg ventede spændt på at min plante skulle sætte nogle aflæggere og hvad så jeg i min potte i dag? Små bitte tegn på, at der er mindst to nye skud på vej. Jeg har læst mig til, at denne plante bedst kan lide halvskygge, så derfor har jeg sat den i køkkenet. Jeg håber dog på, at få lavet nogle fine planter ud af de aflæggere, så jeg også kan have dem stående i stuen. Først når jeg selv har 3 store planter, vil jeg begynde at sende aflæggere ud i verden. Men jeg nurser om alle mine planter og har derfor tiltro til, at der nok skal komme noget fornuftigt ud af dem, hvis bare man giver dem tid.
 

(Jeg indrømmer, at der hersker kaos på mit køkkenbord, men plads til blomster kan man altid finde)
 
I går havde jeg ikke så meget tid til at gå i genbrugsbutikker, men jeg kom da omkring 3. Hos "Happy Hand" på Vesterbro købte jeg en grøn bestikbakke og en sød lille platte med den lille havfrue, eller "Langelinie," som den er navngivet.
 
 

 
Hos Folkekirkens Nødhjælp købte jeg nogle af mine yndlings "tøsefilm." Hos Kirkens Korshær fandt jeg et sødt penalehus med en herlig garder, samt et gammelt Mikado spil fra Øst Tyskland.
 


 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar