lørdag den 9. august 2014

Mode a la Mad Men

Jeg fik sæson 6 af Mad Men i fødselsdagsgave og jeg er netop gået i gang med at se den. Det er ved at være længe siden, at jeg så Mad Men sidst, så det kan være lidt svært at  følge med her i starten. Men efter et par afsnit, er jeg ved at være på plads med hvad der sker og er sket. Jeg var lidt langsom med at gå i gang med at se Mad Men, da de blev vist på tv her hjemme, men så købte jeg boxen med sæson 1, 2 og 3 og så var jeg solgt. Jeg elskede tøjet og kulisserne og lærte også at holde af karakterene i serien. Nu er jeg så gået i gang med sæson 6, som omhandler årene 1967 og 1968.
 

 
I torsdags var jeg en smut forbi genbrugsbutikken på Kennedy Plads. Jeg fandt ikke rigtig noget, men gik så over til reolen med stof, knapper og sysager. Der faldt mit blik på det her:
 
 
Et symønster til kjoler i bedste 60'er stil. Ikke nok med det. Der var 7 mønstre i alt med kjoler fra 1967, 1968 og 1970. 3 af dem var dog ikke dateret.
 
 


 
 
Den sidste minder mig om noget ABBA kunne have haft på i midten af 1970'erne.
 
Der var også et tysk syblad med mange mønstre, fra 1973.
 



 
 
Det er så ærgeligt, at jeg ikke har ret meget forstand på at sy, for ellers var jeg da gået i gang med denne "snabb model" med kun et par smådele, som skulle syes sammen.
 
 
 
 

Selv om jeg ikke syer, har jeg ihvertfald bestemt mig for at beholde mønstrene, alene fordi de er så unikke og så Mad Men agtige.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar