torsdag den 2. april 2015

Patina - kunsten at ældes med ynde

Jeg formoder, at de fleste, som læser med her på bloggen ved, at patina er et positivt ord, for noget som skifter udseende, efterhånden som det ældes. Måske har i set programmet "Sæt pris på dit hjem" på TV2, hvor de bruger ordet i flæng, om i sær lædermøbler og træfigurer.

I går var jeg på fødselsdagsvisit hos min fars tante, som fyldte... Hold nu fast: 102 år!! Tager man udseendet i betragtning, kan man bestemt ikke se, at hun er sådan en aldrende dame. Selvfølgelig døjer hun med bentøjet og hørelsen er heller ikke, hvad den har været, men køn, det er hun stadig.


Hun er flyttet på et plejehjem, hvor de forstår at hygge om beboerne. Det var rigtig hyggeligt at se, hvor meget de havde pyntet op til påske. Jeg elsker jo vores gamle danske traditioner og en af dem, er at pynte til påske. I skal nok få lov at se min egen påskepynt, men i denne omgang vil jeg lige dele plejehjemmets pynt med jer.












Der var dækket fint op til fødselsdagsfest for de andre beboere også. Borgmesteren havde været forbi tildligere på dagen, så jeg er sikker på, at de alle har haft en hyggelig oplevelse i går.


Efter fødselsdagen var vi i den lokale Kirkens Korshær. Der var ikke ret meget at komme efter




Jeg fandt en æske med lidt påskepynt, men så, på en hylde med dåser, fandt jeg endelig noget guf! De stod en stor Quality Street dåse af ældre dato. Faktisk er den så gammel, at jeg har googlet mig frem til, at det er den første dåse, der nogen sinde er lavet til Quality Street i 1936. Hold op, hvor er den skøn. Selvfølgelig er den lidt bulet og lidt slidt, men det er alt sammen patina i min optik. Tænk sig, at den dåse er overlevet 79 år og stadig er så velholdt! I bunden af den, står der, at der skal betales pant for dåsen, så måske er dåsen hjembragt fra England i 1936 uden mulighed for at få panten tilbage. Hvor er det dog en fantastik idé, med pant på Quality Street dåserne, for jeg kan ikke være den eneste, som har lagt mærke til, at genbrugsbutikkerne er ved at drukne i dem. De fleste er sikkert hjembragt fra grænsebutikkerne til nærmest ingen penge og derfor er de tomme dåser havnet i overflod. Næh, denne dåse fra 1936, er helt sikkert hjembragt, som var der det pureste guld, den indeholdt. Jeg ser bestemt ingen charme i de nye dåser, men jeg har da samlet et par af de ældre dåser, som jeg selvfølgelig er faldet for, pga. deres patina. Jeg bruger dåserne til opbevaring af diverse cookiecutters osv. Jeg skal nok helt sikkert nok finde på noget, at putte i den "nye" dåse.


(Quality Street anno 1936)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar