lørdag den 18. april 2015

Papirkurv og ny Monstera

I tirsdags tog jeg endnu engang chancen og spurgte Blå Kors, om ikke de ville skifte deres papirkurv ud med en anden fra butikken, så jeg kunne købe den, de gavde stående ved kaffebordet, til tomme plastikkrus og servietter. Det viste sig at de havde haft denne papirkurv siden butikken åbnede, så lederen var ikke pjattet med, at lade den flytte hjemme fra. Heldigvis hjælper det ofte, at nye folk kommer til og ser tingene med nye øjne, så da en anden faldt for min tale om, at jeg jo trods alt havde boet i Skalborg, i længere tid end Blå Kors og jeg havde spurgt til papirkurven før, ja så lykkedes det altså denne gang. Jrg faldt for den gyldne farve, som papirkurven havde. Farven passede med den papirkurv af halm, som jeg også har.



Den store Monstera købte jeg for 100kr i Bilka, men jeg ville også gerne have en mindre udgave. Jeg havde set dem til 70kr i Super Best for et par uger siden, men da jeg gik der op, for at købe en i dag, kostede de kun 40kr, så det var da lidt af en besparelse. Jeg har sat den i en W. Germany urtepotteskjuler, som jeg fandt i en containergård for noget tid siden. Det er ikke helt min stil, men planten passer til potten og omvendt, så det går an. Den store plante er for stor til den krukke jeg har sat den i, men nu har jeg sat på gulvet i den nye papirkurv. For en sikkerheds skyld, satte jeg først potten ned i en plastikpose, i et håb om, at jeg ikke spilder vand direkte i eller på kurven.


Der er halv pris hos Blå Kors til og med d. 23. april, så jeg købte også en rød emaljesi og en lille flettet kurv, i tirsdags. Sien har nogle småfejl i emaljen, men jeg tænkte, at den enten kunne bruges som dekoration eller til at plante i. For 7,50kr er den ikke for fin til at flytte på altanen.



Jeg var ikke så glad for palietterne på låget af kurven, men da de kun er syet fast med en tynd sytråd, kan de sikkert fjernes på ingen tid.


Hos Kirkens Genbrug købte jeg et lille hovedpudebetræk, som kan bruges til en pyntepude. På den anden side af gaden, hos "Butik 21 Retro Genbrug" fandt jeg en sjov samlemappe med opskrifter fea Karolines Køkken. Og da jeg var ude at ose, nåede jeg også omkring Sallings kiosk, hvor det nye "Scandinavian Retro" blad tilfældigvis var kommet.




Jeg havde fri i går og benyttede lejligheden til at sortere og donere mine plastikposer til genbrugsbutikkerne.


I morgen er jeg spændt på at se det nyeste tiltag i bagagerumsmarkederne i byen, når de holder marked i Aalborg Storcenters parkeringshus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar