Her oven over ses mine tyske farvoritter. Eyeshadow base fra Manhattan har jeg brugt i mange år! De billige øjenskygger koster under 2€ og er perfekte at blende med og en billig foundationstick er ikke til at opdrive i Danmark. Jeg savner et større udvalg af billig makeup her hjemme. Til daglig bruger jeg både MAC og de billige fra Tyskland, som i mine øjn er lige så gode, når bare man forstår at bruge dem rigtigt. Jeg har et kæmpe lager af makeup og oplever, at det er de neutrale blending farver, jeg ikke har på lager. Men det har jeg så nu. Lipsmackeren med cupcake-smag er fantastisk sød og efterlader læberne bløde og sukkerfyldte. Jeg måtte da prøve den.
Vi havde med vilje planlagt turen til efter påske, for at undgå de mange mennesker, som hvert år valgfarter til grænsen efter drikkevarer mm. til årets påskefrokoster. I Førde Park kunne jeg lige nå at knipse et par billeder, af resterne af deres påskeudsmykning. Tyskerne elsker at pynte op til Påske og når vi kørte rundt ude på vejene, så vi masser af påskeæg hænge i træerne. Førdepark er et lille shoppingcenter, som huser et fint sortiment af butikker. Bla. Aldi og Tysklands svar på Bilka - Real. Min make-up køber jeg oftest i Rossmann, shampo osv. Køber jeg i Real og Aldis slik koster nærmest kun det halve i Tyskland.
Hjemme hos mig selv, er påsken blevet afmonteret og jeg har nydt årets varmeste dag (ind til nu), til fulde. Jeg nåede i de genbrugsbutikker jeg ikke havde haft tid til i sidste uge og jeg nød solens stråler i en sådan grad, at jeg måtte smide både halstørklæde og sweatshirt. Jeg fik ikke købt alverden, men bare det, at gå ude i solen, var en fornøjelse. Da jeg kom hjem lavede jeg en juice af 2 æbler, 1/2 øko citron, en håndfuld frosne jordbær og lidt ingefær. Jeg drak den af et glas, som jeg købte hos Kirkens Korshær i dag. Da det var årets første rigtige varme dag, bestemte jeg mig for at forevige de spæde forårstegn på altanen.
Nu har jeg smidt mig i sofaen, for at se TV2s hyldest til Dronning Margrethe. Min ferie er slut, så jeg må huske, at gå tidligt i seng, så jeg kan komme op til tiden (5:20) i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar