søndag den 17. maj 2015

Bambus er det nye sort

Personligt har jeg ikke selv tænkt mig at skifte mine teaktræsmøbler ud med bambus, men jeg kan godt se, at små bambusmøbler med den helt rigtige, mørke patina, er fine. Jeg plejer at bruge genbrugsbutikkerne til at pejle mig ind på fortidens trend. Dvs. at jeg har kunne se en bølge i genbrugsbutikkerne, som henviste til alderen af møblerne. Først var det palisander, så var det teak, så kom en lille periode med kakkelborde og nu... Nu er tiden kommet, hvor bambusmøblerne dukker op. Det er trist at snakke om, men vi må være ærlige at sige, at størstedelen af genbrugsbutikkernes varesortiment stammer fra dødsboer. Derfor er der nu flere bambusmøbler end teaktræsmøbler i genbrugsbutikkerne. De folk, som i 1950'erne købte teaktræsmøbler, er desværre ved at være for gamle til at lade deres møbler ende hos genbrugsbutikkerne.. Tiden er altså ved at være løbet fra dem, om man så må sige. Heldigvis kan man være heldig, stadig at finde teaktræsmøbler, men det er ved at være sjældent. Med mindre man da køber dem af én, som har specialiseret sig i at handle med teaktræsmøbler. Jeg er selv ret godt kørende på teaktræsfronten, dog drømmer jeg om at skifte min Palisander reol ud med en i teaktræ en dag.

Kakkelborde har aldrig sagt mig ret meget. Vi havde selv et, da jeg var barn i 80'erne og jeg kan ikke rigtig se det skønne i dem i dag. Bambus der i mod, er hyggelige små møbler, som sagtens kan blandes med teaktræsmøbler. Jeg ser flere og flere bambusmøbler i genbrugsbutikkerne. Jeg forelsker mig i dem, men må lade dem stå. Jeg har simpelthen ikke plads. Derfor kan man jo godt drømme. Den nye "Bambus periode" er lige startet, så jeg bilder mig selv ind, at jeg nok får chancen igen, når jeg må gå ud af en genbrugsbutik uden rullebordet, glasbordet, bladholderen osv. Faktisk er der også mange bambusmøbler på dba, så det er bestemt ikke umuligt at gøre et godt køb inden for bambus.




Jeg kunne godt have lyst til at skifte mine møbler på altanen ud. Jeg forestiller mig, at man ved hjælp af bambusmøbler og grønne planter, nemt ville kunne få min altan til at minde om en fin oase... Men jeg er nu også ret pjattet med min skøre og ret tøsede stil, jeg kører på altanen nu!





(Lidt bambus har jeg da, der ude... En skillevæg, købt på et loppemarked for ca. 10 år siden)

1 kommentar:

  1. jeg er enig, bambus er det nye sorte. Man kan snart finde det over alt selv i vores strømper er det finde nu om dage -)

    SvarSlet