Så blev det juleaften. Maden er spist, gaverne pakket op og nu sænker julefreden sig i den bløde sofa. Tænk at Covid-19 skulle være den uindbudte gæst, som ville lave oprør og råbe “Rend mig i traditionerne,” For sådan blev det. I år var der ingen, som kunne gøre helt, som traditionerne foreskrev. Butikkerne lukkede ned, så det blev en hel del sværere at købe julegaverne i år. Forsamlingsforbudet på 10 personer, gjorde det svært for nogle, at samles i familierne juleaften, som man plejede. Det anbefales, at man ikke sang, når man gik rundt om juletræet. Fingre skulle afsprittes og man skulle huske at holde afstand, selv i familiens skød. Faktisk skulle man tage så meget hensyn i år, at ikke meget blev, som det plejede.
Mine forberedelser til juleaften startede allerede, da jeg gik på juleferie. Jeg havde bestilt tid til en Covid-19 test, da jeg gik på juleferie. Det var tydeligt at jeg ikke var den eneste, som ville tage det lille hensyn, at lade sig teste, inden de mødte op hos familien juleaften. Det vrimlede med folk. Der var heldigvis ingen kø, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det mindede om en scene foran en kirke, efter en julegudstjeneste og sangen “Sikken voldsom trængsel og alarm,” fik pludselig en hel ny mening i mit hovede. Det var min 5. Test siden jeg startede på min uddannelse. PT. kender jeg 2, som er ramt af Corona, så jeg føler at den kommer tættere på.
I formiddags bagte jeg mine Disney småkager. Hvert år køber jeg nye kageudstikkere. Det er min egen juletradition og den tradition kunne Covid-19 heldigvis ikke lave om på.
I eftermiddags tog jeg mit årlige julefoto i bagende solskin på altanen, inden jeg tig med mine forældre ind på kirkegården, for at tænde lys. Helt tilfældigt, kom vi lige da min moster og onkel var på vej der fra, så vi nåede at ønske dem og deres nye hund glædelig jul. Selv om der var sol på altanen, var der koldt på kirkegården. Jeg havde lavet gravpynt i går, så jeg havde lidt med til gravstedet, foruden alle de lys jeg fik tændt.
Kirkeklokken ringede da vi tog hjem fra kirkegården. Det er første gang jeg har prøvet at være til en juleaften, hvor vi kun var 3, men vi formåede at gøre alting, næsten som vi plejer.
Kl. 16 kom mine Disney småkager på bordet, så vi kunne nyde dem med en kop varm kaffe. Som en lille gimmick havde jeg medbragt lange nissehuer til mine forældre, fordi man kun har det sjov man selv laver og fordi denne juleaften var blevet kaldt “en anderledes juleaften.”
Phillip Faber stod for at introducere Disneys Juleshow i åt
Maden var helt traditionel flæskesteg medkartofler, sovs, brunede kartofler, rødkål og chips med risalamande til dessert. Min far fandt mandelen. Efter maden danser vi traditionelt rundt om juletræet, men fordi sundhedsmyndighederne i år havde rådet til, at man ikke sang rundt om juletræet, hørte vi julesalmer fra Spotify i mens vi gik rundt om juletræet. Her kom de lange nissehuer ind i billedet. Vi sørgede nemlig for at holde mindst en huelængdes afstand, imens vi gik rundt om træet.
Da det altid er den yngste, som deler gaverne ud, måtte jeg stå for den tjans. Jeg orkede ikke at kravle rundt på gulvet, så jeg fik en gribetang til at fiske pakkerne ud med. Det var nogle gode gaver jeg fik.
Vi tændte for tv’et så vi kunne se juleaften hos Lene Beier på tv2 imens vi kiggede på vores julegaver. Der varet par elektroniske devices, som skulle instaleres og en slikskål der skulle tømmes.
Jeg vil runde af her med at ønske jer en rigtig glædelig jul. Jeg håber i har nydt den, på trods af de nuværende omstændigheder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar