På sådan en våd og kølig dag, med kolde tæer og løbende næse, får man helt automatisk den tanke, at man kan blive hurtigere rask, hvis man giver sig selv et vitamin boost. Til det formål købte jeg for øvrigt hybenpulver i Tiger i forgårs og i mit køkken står der 3 spirebokse fyldt til randen med hvedegræs. Jeg tror jeg vil lave mig en fed smoothie senere, da jeg lige nu, har en hel masse smoothie egnede råvarer i køkkenet, som jeg snildt kunne blande både hybenpulver og hvedegræs i.
Min veninde foreslog, at jeg begyndte at spise (drikke) hybenpulver, da det skulle være godt mod ømme led. Jeg har nogle rigtig dumme ankler, som ofte bliver overbelastede, da jeg vist nok, har forkert fodstilling, når jeg går. I sær efter en times zumba, bliver mine ankler så ømme og stive, at jeg ikke kan stå på dem, uden smerter.
( Mobil foto )
Mit ærinde på toppen af bakken i går var, at jeg skulle hente en pakke. Jeg havde nemlig vundet en give away hos Cana, som hun udlovede i samarbejde med Nordic Health. jeg vidste ikke nøjagtigt, hvad pakken indeholdt, så jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så at den hovedsageligt indeholdt produkter til ømme led. Foruden Magnesium olie, butter og badeflager til fodbad, indeholdt den også mulitvitamin og D vitamin på spray. Jeg har altid hader vitamin piller. Af den grund, deltog jeg i Canas give away og var en ud af tre vindere. Jeg har nemlig brug for vitaminer, da jeg lider af jernmangel, har skøre negle, raynauds syndrom og altså også ledsmerter. Jeg hader smagen af jerntabletter og da jeg en gang prøvede at overbevise mig selv om, at LongoVital var et must, var det bare spildte penge. Jeg kunne ikke tage dem, grundet smagen. Med den nye mundspray fra Nordic Health kan jeg igen tage multivitamin.
Jeg har gået til Zumba i 7 år (eller er det 8??). Selv om, jeg har dårlige ankler og ALTID danser med ankelbind på begge ankler, er sikker på, at det styrker mine ankler at danse og hoppe sådan rundt. Jeg ved at mange har måtte droppe zumba pga. skader, men det er heldigvis ikke sket for mig. Jeg har nemlig altid benyttet rigtige dansesko, med god stødabsorbering, frem for flade sko. Alligevel sker der ofte overbelastning, når vi hopper for meget. Derfor elsker jeg, at jeg om sommeren kan sætte mig på altanen med et varmt fodbad og pleje mine ankler. Desværre er vejret ikke til fodbad på altanen i disse dage. Men jeg vil glæde mig til at afprøve badeflagerne med magnesium.
Jeg er sikker på, at jeg med produkterne fra Nordic Health går en bedre tid i møde. Skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar