Nu hvor jeg har haft min sidste arbejdsdag, kunne jeg endelig komme af med mit gamle arbejdstøj. Jeg vidste bare ikke helt, hvilken tøjcontainer, som ville være mest oplagt at smide tøjet i. Faktisk så tror jeg ikke, at der er nogen genbrugsbutik, som sælger tøj med firmalogoer på her hjemme. Jeg havde overvejet, hvilken genbrugsbutik, som måske kunne sende tøjet videre til udlandet, for der ville mit tøj, nok kunne bringe mere glæde. Der var rigtig mange jeans og bomuldst-shirts i mellem og flere af dem var ubrugte.
På TV2 tonede der pludselig en teaser for "Smid tøjet Danmark" hen over skærmen, hvor de gjorde det ret klart, at nærmest alt tøj og andet textil kunne bruges. De nævnte godt nok ikke arbejdstøj, men da de sagde at det tøj, som ikke kunne sælges i Røde Kors butikker, ville blive sendt til udlandet, enten som tøj eller fibre, tænkte jeg, at de kunne gøre hvad de ville med mit arbejdstøj. Men sækken var stor, tung og uhandy, så jeg lod den stå på altanen i et par dage. I mellemtiden samlede jeg en pose med gamle gardiner og et hullet lagen, samt en pose fyldt med bh'er. Mange bh'er, som jeg havde glemt, jeg havde. Posen med gardiner og langner, tog jeg med i Fakta. Det er nemlig Røde Kors og Coops butikker, som tøjet til kampagnen, skal indleveres hos. Her kan i læse om kampagnen og se, hvor den nærmeste tøjcontainer står opstillet til kampagnen.
Da jeg i går skulle mødes med en veninde ved H&M, fortalte hun mig, at de også samledetøj ind. Hos H&M kører de en verdensomspændende tøjindsamlinh, for at gøre noget godt for miljøet. Hun fortalte, at man kunne få rabatvouches, hvis man afleverede sit tøj der. Jeg havde faktisk købt en bluse i H&M, som jeg skulle have byttet til en størrelse mindre, så derfor tog jeg posen med de aflagte bh'er med. Med den i hånden, fik jeg udleveret 2 x 15% rabatvouches, hvor af jeg brugte den ene på at købe blusen en størrelse mindre og dermed sparede 20kr. Som Nordjyde kan jeg jo godt lide tanken om, at man får lidt igen, når man giver noget væk, så de 20kr var en fin rabat at få med. I kan selv gå ind og læse om den globale kampagne hos H&M her.
I dag havde jeg så bestemt mig for, at slæbe den store sæk med arbejdstøj med ud til Røde Kors på Hattemagervej. Inden jeg tog afsted, vejede jeg den. 10,5 kg. vejede den. Heldigvis kunne den lige akkurat proppes i et Ikeanet, så jeg kunne have det på ryggen og med i bussen. Det var en hård tur, men vejret var godt, så jeg tænkte på al den gode karma, jeg kunne få ud af turen og de 10,5 kg på ryggen og al den plads jeg nu igen fik på altanen. Jo, at smide det gamle arbejdstøj ud, var så sandelig en win win situation, for mit vedkommende.
Mig med Ikeanet på ryggen og retro solbrillerne, som jeg købte hos Røde Kors, sidste gang jeg var der
Jeg tog den med ind i butikken, da jeg aldrig ville kunne have løftet de 10,5 kg op i containeren alene
Jeg endte desuden med også at spytte lidt penge i kasseapperatet hos Røde Kors, da jeg fandt en Zaptor box. Den var lidt dyr, med med sine 175kr, var det den billigste, jeg havde set. At være gået over til det digitale tvsignal, kunne nemt have kostet mig flere tusinde kroner, hvis det ikke var fordi, en venlig mand på min gamle arbejdsplads, forærede mig sin Zaptor box. På den måde kunne jeg se tv i stuen og i soveværelset. Jeg fandt en zaptorbox i en container en gang, som manglede strømforsyningen, så den fik jeg aldrig liv i. Den skulle jeg ellers have brugt til mit tv i køkkenet. Jeg har kigget efter en zaptor box i genbrugsbutikkerne, så da jeg fandt den i dag, slog jeg til!
Det samme gjorde jeg, da jeg på den modsatte side af vejen, fandt et par korte, nærmest ubrugte jeans med dekoration til 40kr. Jeg tænker at jeg sagtens kan gå i dem her i foråret. De er dejlig rummelige og så er de virkelig strectchy og behagelige at have på. Nu skal det gode vejr bare komme! Desværre siger de, at vi går en kold weekend i møde, men skal vi ikke håbe på, at sommeren starter i maj?
I dag fandt jeg heldigvis et lunt hjørne på min altan. Så minder det da lidt om forår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar