søndag den 12. juli 2015

Sightseeing i Roskilde

Jeg ankom til Roskilde, samme dag som campingpladsen på Roskilde Festivalen åbnede. Der var rigtig mange på vej der hen, med samme tog som mig. Jeg skulle vente på mine veninder, som var på vej i bil fra Århus. Da de kom, var det tid til at kigge nærmere på menyen hos Dunkin' Donuts på Roskilde Station. Denne café var noget større end den jeg havde set på Hovedbanegården.





Grunden til at vi skulle på Dunkin' Donuts var, at vi spiste morgenmad på netop sådan en café, hver morgen, da vi alle sammen var i Boston i 2001. Dengang var vi på "pilgrimsrejse" til hjemstavnen for vores fælles yndlings idoler, New Kids On The Block. Dunkin' Donuts stammer lige som vores idoler, fra Boston. Magien fra dengang var der nu ikke i Roskilde.


(Boston creme donut)

Næste morgen inviterede vores værtinde på sightseeing i Roskilde. Jeg havde været der med mine forældre, for mange år siden, men kunne se, at der var kommet et nyt Vikinge museum, siden da. Vi så det nu kun ude fra. Vi var kørt ned til havnen, for at se den store orange badeand, som lå og flød på vandet, i anledningen af Roskilde Festival. Desvære fik vi kun set en anderumpe.








Fra havnen gik vi op igennem en park til Roskilde Domkirke. Vi besluttede os for at benytte kirken, som kirkegængere, frem for tourister, hvilket gjorde, at vi ikke behøvede betale entré.















Da vi kom ud af kirken, spillede Roskilde garden op til fest på bypladsen, så vi fik lige set et fint show, med fine costumer og Beatles numre. Bag efter gik vi op igennem byen, som var udsmykket i orange.









Inden vi tog hjem til vores vært, snuppede vi lige en kaffe på Starbucks i Waves centeret. Jeg følte mig godt nok priviligeret over kun at have 500m til nærmeste Starbucks der hjemme, for det var noget af en køretur vi var ude på, for en kop kaffe. Til gengæld fik vi også lige set campingpladsen og Orange scene fra motorvejen.

var meningen, at vi skulle have hygget os ude i haven og lavet mad over bål, men vejret var desværre ikke til det, så vi hyggede os indendøre i stedet for. Næste morgen provianterede vi hos Dunkin Donuts, inden vi kørte mod færgen, som skulle fragte os til Århus. I Århus hoppede mig og min veninde på et tog til Aalborg og var hjemme ved 16-tiden.. Vi kunne lige vinke til Olsens bagagerumsmarked, som var ved at pakke sammen i Skalborg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar