lørdag den 11. juli 2015

4 dage i København og Roskilde med tid til genbrug og lopper

Åh, som tiden dog går. Nu er det allerede 14 dage siden jeg var i København og Roskilde. Egentlig skulle jeg til "tøse kom sammen" hos en veninde i Roskilde, i weekenden, men når man er storby pige som jeg, var jeg altså bare nødt til at snuppe en dag i København også. Derfor valgte jeg at besøge min veninde i Ishøj fra onsdag aften, til fredag formiddag. Det gav mig nemlig tid til at tage på min sædvanlige strøgtur om torsdagen. Jeg føler selv, at jeg er kommet så meget i København, at jeg kender indre by, som min egen bukselomme, men når det kommer til stykket, er det faktisk kun et begrænset område fra Hovedbanegården til Nyhavn og Amalienborg jeg kender. Nørreport Station kender jeg også, idet jeg ofte er gået turen ned ad strøget, op til Kultorvet, forbi Nørreport Station, forbi Torvehallerne og så lige en smut forbi Arbejder museet, som jeg har gratis entré til via min fagforening. Jeg havde sørget for et simpelt selvvandingssystem på altanen mens jeg var væk. Alt overlevede.




Torsdag morgen startede jeg ud med at spise morgenmad på en bænk ved den lille Røde Kors butik i Ishøj centeret. Bagefter fandt jeg en ordentlig stak bøger til 2kr. pr. stk. Det ærgerde mig lidt, da jeg jo skulle på strøgtur i København. Heldigvis fik jeg lov til at vente med at hente bøgerne til fredag formiddag, hvor jeg skulle videre mod Roskilde.


Hold op, hvor var der sket meget i centrum siden jeg var der sidst. Den gamle Scala bygning (som jeg er kommet meget i tidligere) har de været ved at rive ned i et par år nu. Denne gang var det ikke synet af murbrokker der mødte mig, men en helt ny, ikke helt færdig, sjov, rund bygning. Det kunne bluve nogle sjove lejliggheder, men mon ikke det er kontorbygninger?


Jeg gik min sædvanlige tur ned gennem strøget. For bare. 10 år siden, ville jeg have købt tøj ii massevis hos "New Yorker" og "Deres," købt mig fattig i makeup hos Illums (nu Sephora) og Magasin. Mit shopping gen er blevet en hel del mindre nu, da jeg har indset, at jeg allerede har en masse tøj og kassevis af make up, som f.eks. MAC og Urban Decay, så mit behov er der ikke rigtigt længere. Tilgengæld er der opstået et nyt behov. Kaffe! Jeg er jo et storby menneske, så jeg skal helstt have en kop kaffe med mig over alt. Ihvertfald. Når jeg er på "ferie," hvor kaffe bliver en form for forkælelse for mig. Jeg købte da også en bluse i New Yorker, fordi jeg ikke ligger skjul på det. Vi har ikke en New Yorker butik i Aalborg, så jeg skal altid lige ind og se, om de har nogle sjove bluser.


Det var tydeligt at se og hører, at der var rigtig mange nye studenter i København. Storkespringvandet var da også lavet om til et stort skumbad, hvilket er første gang jeg oplever.




Ved Kultorvet, svingede jeg lige op omkring min sædvanlige genbrugsbutik. Nemlig Kirkens Korshærs lille butik i Rosengården. Jeg fandt naturligvis et par småting. En gammel isdåse, patriotisk satinbånd, et stort Starbuckskrus (ej fotograferet) og et stort sjal, som jeg tog i brug i stedet for min jakke.




(En skam, at der er nogen, som har ridset "rasp" i låget... Jeg bruger aldrig rasp)



Jeg syntes det var hyggeligt at se, at der stadig bliver indleveret afrikansk tøj i den lille genbrugsbutik. Det var jo i denne butik, at jeg fandt mit afrikanske designertøj, som jeg havde på til min brors bryllup sidste år. Tøjet de havde denne gang, vurderede jeg nu, at jeg aldrig ville få brugt, så det blev kun til et billede.

På den anden side af den smalle passage, havde Red Barnet åbnet en lille genbrugsbutik med børnetøj og legetøj. I en kurv på gaden, fandt jeg en sød barnevognssnor med Miffy, som jeg købte med hjem.



Hjemme fra, havde jeg læst, at Israels Plads endelig var genåbnet. Ðen har nemlig også ligget, som en stor byggeplads, de sidste mange år. Ikke nok med, at pladsen var færdig. Den var også blevet fin og så var der lavet et loppe og antikmarked på pladsen, som netop også var åben på en torsdag! Jeg ærgede mig lidt over, at jeg ikke kunne komme på et loppemarked i weekenden, men kom så alligevel på et, hvilket jeg var ret glad for. Jeg købte da også en lille souvenir abe med hjem.







Efter loppetorvet, gik jeg over til Torvehallerne, hvor jeg købte min sædvanlige kop kaffe, hos Coffee Collective og satte mig uden for på en bænk og holdt kaffepause, inden jeg smuttede over gaden og ind på Arbejdermuseet.










Jeg kom lige inden lukketid, så jeg måtte gå lidt hurtigt igennem det. Da jeg nåede toppen, min yndlings, retro stue, var den desværre nedlagt, grundet renovering.




(Nogle af tingene fra min yndlingsstue, var rykket ned i børneafdelingen)



Da jeg var ude at gå, bestemte jeg mig for lige at kigge til Amalienborg, men inden da, kunne jeg se på min genbrugs app, at der skulle ligge en Blå Kors i nærheden, som jeg aldrig havde været i før. Det var en stor butik, men jeg fandt desværre ikke noget spændende.






Jeg rundede Amalienborg, Opera huset og Nyhavn, inden jeg begav mig tilbage mod Hovedbanegården igen.


(Svært at holde masken, når en kinesisk dame blev hmmmmm'et efter, af en kollega, da hun satte sig på soklen af en lygtepæl)








Da jeg kom til Ishøj, var min veninde ikke kommet hjem endnu, så jeg benyttede lejligheden til at
købe blomster og mynte i Bilka, som kunne pynte lidt i hendes have.




Fredag fotmiddag hentede jeg mine bøger hos Røde Kors i Ishøj centeret, inden jeg tog videre til København. På Hovedbanegården snuppede jeg lige en iskaffe på Dunkin' Donuts, inden jeg lidt senere to med toget mod Roskilde. For ikke at gøre dette indlæg alt for tungt, kommer weekenden i Roskilde senere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar