søndag den 12. juli 2015

ikea i går, bagagerumsmarked i dag

det har været en weekend helt uden planer, Men så er det godt, at man bor i Skalborg, hvor der er masser af ting at give sig til. Jeg valgte i går at cykle i Plantorama. Jeg ef blevet lidt bidt af at kunne hive friske krydderurter ind fra altanen og bruge i madlavning og smoothies. Derfor havde jeg lyst til at købe en chokolademynte. Der var ikke mange krydderurter at finde, i forhold til for en måned siden. Heldigvis fandt jeg den chokolademynte jeg var kommet efter.

Bagefter cyklede jeg i Ikea, som ligger lige ved siden af. Der købte jeg en stor grøn kasse til 10kr, som jeg ville plante mynten i. Jeg købte også en havesaks, som er perfekt til at klippe krydderurter og visne blomster med og en lille grøn potte. Mange af deres sæsonvarer var sat ned, så jeg fik det hele for 30kr.


Jeg sluttede af med den obligatoriske softice til 5kr, som jeg næsten havde spist, inden jeg gik ud af butikken. Da jeg gik ud, skete der noget pudsigt. Da jeg var hjemme og besøge min veninde i Ishøj for 14 dage siden, spurgte hendes søn mig, om jeg kendte "Robin Samse" ?!! De er lige flyttet i lejlighed i Aalborg, sagde han og når man er 6 år, kan det jo godt være, at man tror, at i Aalborg kender alle Aalborg... Hvis det er hans teori har han delvis ret. Man ser ofte de samme folk, mange gange i bussen osv., men der er trods alt også mange personer man aldrig møder. Jeg havde f.eks. Ikke hørt om Robin Samse før, på trods af, at de er kåret som de mest seete youtubere i Danmark. I et håb om at imponere Casper, som drengen hedder, gav jeg mig til at se nogle af deres vlogs, så jeg i det mindste vidste, hvem jeg skulle kigge efter, hvis jeg skulle finde dem for ham. Pigen har mørkegrønt hår, så hun måtte da skille sig ud, så jeg kunne kende hende, hvis jeg så hende på gaden. Og der i går, på vej ud af Ikea, var vi lige ved at gå ind i hinanden, da de var på vej ind og jeg på vej ud. Hold nu op, hvor jeg tænkte hurtigt. Jeg gjorde det for Caspers skyld! Jeg ville vise ham at han havde ret. Man kan faktisk godt møde Robin Samse på gaden (eller i Ikea), når man bor i Aalborg.


Jeg er nok ikke lige aldersgruppen for Robin Samses seere, men da jeg satte billedet på facebook, var der flere, som kommenterede, at deres sønner var helt pjattede med dem og tænk. For 14 dage siden, anede jeg ikke hvem de var.

Her til morgen lavede jeg en smoothie med ananas, jordbær og friske grøntsager, som jeg tog med over til bagagerumsmarkedet. Der var mange mennesker, som sædvanlig, men det var også tydeligt, at der ikke var så mange sælgere, som normalt. Der er nok mange, som holder ferie. Det tog kun en time at nå det hele igennem.





(Jeg vågnede til duften af stegte pølser)


I første række købte jeg to kiosk skraldespande fra Frisko. Det lyder nok lidt skørt, men de er ret anvendelige på min altan. Der ude kan de bruges som hylder/borde, når de vendes på hovedet. Den runde må jeg se om ikke jeg kan få lavet plads til i køkkenet.


Jeg fik lov til at lade skraldespandene stå hos sælgeren, ind til jeg skulle hjem. Da jeg havde hentet dem og var på vej hjem, fik jeg pludselig øje på en firkantet Erik Kold bøtte med orange låg. Den var jeg nødt til også at købe med hjem.


Jeg hilste også på min Tante og Kusine. De havde en bod der over. De havde været med til at flytte min fars moster på plejehjem og havde i den forbindelse tømt hendes lejlighed. Der var min onkel faldet over en gammel juleuro, som han tænkte at jeg kunne bruge. Arvegods med affektionsværdi kan man vel kalde det. Jeg ved nu ikke helt hvad jeg skal mene om det. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvem "far" er, men måske min egen far kan komme i tanke om det? Jeg har fået noget af fars moster, som har meget større affektionsværdi for mig. Hun forærede mig nemlig en guldkæde med et kors, i dåbsgave og den kæde har jeg endnu. Min tante gav mig også en hvid plastik urtepotteskjuler med til samlingen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar