Sikke en storm vi blev ramt af i går. Allerede om formiddagen beviste Egon, at han havde tænkt sig at blive meget værrere end Dagmar. Min lejlighed vender direkte ud til en åben plæne og ligger på ingen måde i læ. Derfor endte det med at blive en lang og nervepirrende dag, med en masse støj. Min veninde havd fødselsdag og inviterede på eftermiddagskage, men akkurat som aftenen før, måtte jeg melde fra pga. stormen. Måske var sormen ikke slem hos hende, da hendes lejlighed ligger i læ. Men jeg skulle altså ingen steder. Det endte med at blive en hel dag på sofaen.
Ved eftermiddagstid tog stormen virkelig til og jeg kunne se, at hele min vindueskarm rystede, når de kraftige vindstød ramte vinduet. Regn kom der også masser af og da jeg kunne se, at aftrykket af duen, som jeg havde tegnet op, efterhånden var ved at blivet skyldet helt af ruden, måtte jeg hurtigt tegne den op igen på indvendig side. Det er på den måde, jeg har holdt aftrykket ved lige, siden en due havde sat sit aftryk en dag i oktober 2013. Dog var det meningen, at jeg skulle pudse vinduet inden jeg gjorde det, men tiden var knap, så det må jeg gøre næste gang. Det er bemlig sådan, at når jeg pudser vinduet, så tegner jeg duen op på modsatte side, så jeg kan bruge samme skabelon. Jeg synes at den er lidt hyggelig den due og så håber jeg, at den kan få andre fugle til ikke at flyve på ruden.
Om aftenen skulle det vise sig, at Egon skulle blive endnu kraftigere. Jeg kunne høre ting på altanen rasle omkring, men jeg kunne ikke se hvad det var. Derfor valgte jeg at tænde min lyskæde, som jeg brugte, som vågelys. Jeg ville kunne se hvad det var, der lettede, hvis noget fløj over altanen. Mine røde stole var flere gange ved at lette, men heldigvis var de stablet og havde et vådt og tungt vattæppe liggende oven på, så de fløj ingen steder.
Stormen larmede. Uafbrudt, dagen lang, lød det som om der hang 10 helikoptere i luften på en gang. Også om natten. Heldigvis var jeg så træt, at jeg til sidst faldt i søvn.
Jeg vågnede allerede ved 7-tiden. Måske var det fordi kroppen reagerede på, at der pludselig blev stille. Jeg stod op med nyfunden energi og gav mig til at stryge to duge. Jeg stryger normalt ikke mine duge, men da jeg ville have dem lagt på mine borde og jeg ikke havde andet at give mig til kl. 7:00, ja så fattede jeg strygejern og strygebræt. Det blæste stadig en del, men jeg vurderede, at jeg godt kunne gå uden for døren i dag, så efter at have set til de eventuelle skader på altanen, tog jeg til Zumba kl. 9:20.
Jeg havde nok forventet at se lidt flere stormskader. Kun et facadeskilt på KennedyArkaden var blevet revet ned, samt en glasdør var revnet.. I boligforeningen hvor jeg bor, var de to basketballney væltet om kuld og på min egen altan, var en enkelt blomsterpind røget ned til underboen. Ham har jeg ikke set eller hørt noget til i over 2 måneder, så den får jeg nok ikke tilbage foreløbig. Men jeg kan da kigge ned til den, så længe den ikke gror til i græs.
(Min blomsterpind i underboens have)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar