Det var lidt af et kulturchok at komme til bagagerumsmarkedet i Hobro. Der var da godt nok et par stande, men der var ikke ret mange. De havde en lun accent, men jeg blev helt forskrækket over, hvor meget de bandede!! Det er vi altså ikke vant til i Aalborg. Vi kan finde på at fyre "sgu" af i flæng, men det er vist også det... Og når man tænker på, at sgu ikke længere er et bandeord, er vi ret godt med på den høflige talemåde her oppe.... På trods af at vi tit starter vores sætninger med "prøvligeathørher!!"Jeg håbede selvfølgelig, at jeg kunne være heldig at finde guld, som ingen i Hobro vidste hvad var. Men det guld der var, havde også fået priser, som lå over mit "retro på budget" princip, så det blev kun til et par småting.
(Min sæbedispenser på nadeværelset er blrvet rusten, så denne passer fint på mit retro pastelbadeværelse)
Da vi havde set det der var at se på bagagerumsmarkedet, købte min mor basser, som vi puttede i min ny-indkøbte kurv. Vi gik ned til havnen og fandt et lille hjørne med læ, ved Hobro roklub, hvor vi indtog basserne, mens vi nød naturen.
Da vi kom til Mariager, gik vi en lille tur, inden vi tog på Saltcenteret. Det første jeg fik øje på, var selvfølgelig en genbrugsbutik. Der lå en lille "Folkekirkens Nødhjælp" butik, som vi lige kunne nå ind i, inden lukketid. Der var en del folk o butikken, så jeg kunne ikke rigtig komme til at tage billeder, men sådan så butikken ud ude fra.
Jeg kom til at købe et par Nike basketstøvler. De lignede nogle, som ville være gode til efteråret, ikke ret brugte og så passede de lige præcis!
Efter genbrugsbutikken, gik vi en tur op i en af de hyggelige gader i Mariager centrum. De gamle brostensgader og de gamle, skæve huse og lange stokroser var meget idylliske. Dog har brosten aldrig været det bedste underlag for mine fødder, så i dag brokker min venstre ankel sig voldsomt over det ujævne underlag.
Efter den lille gåtur, gik vi til Mariager Saltcenter, som er et lille saltsyderi med museum, spa og svømmebasin med saltvand, som især folk med psoriasis, gør brug af. Man kunne medbringe badetøj og hoppe i saltvandsbasinet, hvis man havde lyst. Der var inkluderet en pose salt i indgangsbilletten.
Salt historisk museum på 1. Sal
(Der var frit udsyn til det lille saltvandsbasin, så man skal ikke være blufærdig, hvis man tager der hen)
Det var et fint lille museum, som fortalte om saltets oprindelse og hvordan man har udvundet det igennem tiderne. Der var en rigtig fin udstilling af saltkar. Hold op, hvor var der mange!
Der var også et par retro saltbøsser.
(Jeg har selv sådan et par salt og pebergrise)
Uden for var der en legeplads med hoppepude og vandplask og Saltsyderi med guide.
Vi sluttede besøget på Mariager Saltcenter med en tur i minen, som er et sjovt lille indslag. Man tager elevatoren ned i en saltmine (eller gør man?!!). Der var mørkt, men drysset fint med hvid salt over det hele, som fik det til at se ud som om, der lige havde været en hyggelig lille snestorm forbi. Minen var lavet, som en slags spøgelsestog, uden tog. For enden af minen var der en lille biograf med sæder der bevægede sig og vind der blæste fra loftet, når man tog med Fun Ride, minetogs-kaptajnen Sally, med rundt til miner i Polen, Østrig og USA. Turen fra Saltlake i USA og tilbage til Mariager Saltcenter var den
hurtigste.
hurtigste.
Da vi havde afsluttet besøget på Mariager Saltcenter, tog vi vores madkurv med op til nogle borde ved havnen, hvor vi kunne sidde og spise, med havudsigt og mørke skyer, som kom nærmere og nærmere. Min lillebror fik øje på et par krabber ned på en badebro, som jeg lige var nødt til at hilse på. Der var også en meget lille vandmad og et par hundestejler. Vi turde ikke line krabberne op til krabbevæddeløb, i tilfælde af, at der var nogle børn, som blev sure, så vi lod dem blive i spandene.
(Beklager st billederne ikke er blevet midterstillet)
Da vi havde spist, gik vi endnu et tur op i selve byen af Mariager. Inde i en af byens tøjbutikker var der et noget underligt loppemarkeder med skyhøje priser, på trods af den noget rodede opstilling. Vi købte ikke noget, men gik vi stedet for videre rundt i byen, som skulle vise sig at huse mindst 2 antik og genbrugsbutikker. Fra vinduet kunne jeg se, at priserne også der, var helt hen i vejret, så vi undlod at gå inden for. Vi shoppede i Super Brugsen, inden vi kørte Nord på igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar