Tirsdag nåede jeg kun i Blå Kors. Der faldt jeg for en lille urtepotte, lavet som HC Andersens "den standhaftige tinsoldat." Med den fine røde uniform, var jeg simpelthen nødt til at eje den, til min garder samling.
Onsdag tog jeg til Nørresundby. Hos Kirkens Korshær fandt jeg ikke noget. Hos blå kors, faldt jeg over nogens aflagte samfundshjælper samling. Jeg stod længe og kiggede dem alle i gennem. Jeg købte den fineste håndskårne træmand.
Torsdag skulle jeg til tandlægen i øgadekvarteret. Det gav mig mulighed for at besøge de to genbrugsbutikker i kvarteret, samt en lille smuttur til Vejgaard. Hos DUI fandt jeg en Kosta Boda Göran Wärff Sunflower stage til samlingen. Sidste weekend lavede jeg en liste over ting, jeg drømmer om at finde i genbrugsbutikker og loppemarkeder i år. På listen var også flere Sunflower stager, dog helst i andre størrelser, end dem jeg har i forvejen. Jeg fandt ikke noget, i nogle af de andre butikker.
Genbrugshjørnet i Klarup viste sig at have mange fine sager i dag.
(Skålesæt til chips og snacks)
Kirkens Korshær i Storvorde, nåede vi også en tur forbi. Det var ikke fordi de havde så meget, men et par æggebægre, en gammel madkasse og en fin blazer i bedste grandprix stil, med masser af glimmer, fik jeg dog med der fra.
Efter kirkens korshær, tog vi på roadtrip ud i det blå, uden nogen egentlig destination. I Øster Hurup fandt vi en lokalavis, som annoncerede et garagemarked i Bælum. Det var ikke noget at skrive hjem om, så der kørte vi fra med det samme.
Jeg fik min røde stol hjem og sikke den pynter! Måske flytter jeg rundt på de to stole, men ind til videre, er jeg ret tilfreds med resultatet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar