Selvfølgelig burde jeg tage mig sammen og få pudset resterne af Dagmar og Egon af mine ruder, for kønne er de ikke. Men det blev ikke i dag. Pludselig gik det nemlig op for mig, at det ikke kun har været en søndag uden planer, men en hel weekend uden planer. Sidste weekend stod på to fødselsdage og en barnedåb og næste weekend er også godt fyldt ud med planer. Så i dag var det sofaen der stod for tur og alt i mens jeg lod solen og fuglene på altanen underholde mig, kørte "Titanic" hen over skærmen. En film jeg normalt ikke ville bruge tid på at se igen. Men i dag passede den helt fint, til en gang sofa underholdning.
Hvornår jeg går i gang med forårsrengøring eller klargøring af altan, ved jeg ikke. Men det begynder at krible i fingrene, for at få sået frø osv. Jeg har da også i dag, hængt årets første stativ med tøj, til tørre på altanen. Jo, det forår skal nok komme og lur mig, om ikke også jeg nok skal nå at blive klar til det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar