onsdag den 27. april 2016

Til åbningen af Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik med byggematrialer i Svenstrup og et lille plantemarked

I lørdags åbnede Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik med møbler, nips og byggemateriale i Svenstrup. Endnu engang mødte jeg op, som en af de første, denne gang med mine forældre. Der stod pludselig så mange folk omkring mig, at det ikke var til at tage billeder. Jeg ville ellers godt have vist jer, hvordan snoren denne gang blev klippet over med en brugt hæksaks, som var til salg.


Vi gik ind til tonerne af "congratulations" og det virkede en smule pompøst og stemningsfuldt. Inden vi gik ind, blev vi instrueret om, at byggematrialerne lå til høje for indgangen og møbler til venstre. Jeg selv valgte at starte ud med at kigge på reolerne med nips, lige inden for dørene.


Det skal ikke være nogen hemlighed, at jeg savner Kirkens Korshærs butik ved Sundsholmen i Nørresundby, som måtte lukke, da ledelsen fandt den unødvendig. Jeg savner at komme der og hilse på personalet, for hvem, jeg var stamgæst i huset.  Meget af nipset i den nye butik, kunne jeg genkende fra den gamle butik i Nørresundby.




Den nye butik i Svenstrup ligger godt nok tættere på min bopæl, men den ligger alligevel så tilpas "in the middle of nowhere," at jeg nok ikke vil ofre de 11kr jeg må betale i tillægsgebyr til mit buskort, for at komme der ud og da jeg ikke er den store cyklist, virker det også lidt besværligt at skulle cykle der ud. Butikken ligger ved siden af Tulips og der er et stoppested lige ved butikken (stoppestedet efter Ikea). Tager jeg bussen til Svenstrup, tager jeg den til bymidten, hvor fra jeg kan gå til Folkekirkens Nødhjælps butik og Danmission.... Men nu er Kirkens Korshærs nye butik nok også mest for erfarne gør det selv folk, som lige står og mangler et vindue, et bræt, en dør, en håndvask eller et traktordæk.





Jeg købte en flettet cykelkurv, da jeg drømmer om at retroficere den cykel, jeg af og til køre på, omend det er sjældent! Jeg slog til, da prisen lå i den lave ende for den slags. Den er nem at pimpe med blomster, så den kan blive drøn smart. Hvis jeg altså kan få det til at passe på mit cykelstyr. Der er en refleks, som vist bliver nødt til at lade livet. Man kan vel egentlig godt sige, at cykelkurven bliver mit lille gør det selv projekt.


Vi snuppede en kop kaffe og et stykke kage, inden vi kørte der fra.


Vi nåede også lige omkring Danmission, hvor jeg fandt en orange Erik Kold bøtte med defekt låg og et nyt tørklæde. Jeg skiftede mit stor tørklæde ud, med en lille "charmeklud" for et par måneder siden. Jeg er sikker på, at den lille charmeklud, har hjulpet mig igennem det tidlige forår uden snue og halsbetændelse. Jeg binder det med en lille snip sløjfe, ala sløjfen på mit spejdertørklæde. Jeg synes selv, at det ser lidt smart ud, men sikkert meget anderledes i andres øjn. I går var jeg med min mor i biografen og se "Carol." En film som det svenske blad "Scandinavian Retro" havde anbefalet, grundet filmens gennemførte 1950'er stil. I filmen lagde jeg mærke til et par hatte fra min egen garderobe, men også et tørklæde, bundet om halsen med en "sløjfe" som den jeg går med i dag. Jeg vil gerne have flere af de små tørklæder, så jeg blev glad, da jeg fandt det fine tørklæde.



Blot som illustration. Må straks have flere af de firkantede tørklæder i alle farver, så jeg kan forsøge at matche dem lidt til mit tøjvalg.

Da jeg er bidt af en skør gartner for tiden, googler jeg diverse planter og ender på mange spændene blogs og sites. En dag endte jeg på haveselskabets hjemmeside og smugkiggede i deres kalender. Der så jeg, at der skulle være plantemarked i Svenstrup i lørdags. I håb om at finde nogle spændende krydderurter og planter, lokkede jeg mine forældre med der ud. Der var ikke så mange private, som var mødt op for at sælge ud af deres overskud, men der var dog nogle.


På trods af at jeg havde vindueskarmene fyldte med tomatplanter af forskellig sort, endte jeg med at købe en lille plante med ribstomat. Jeg købte også en blå tidsel med hjem. Blå tidsel er en af de planter, jeg efterhånden møder alle steder, når jeg søger i spiration til at lokke sommerfugle og insekter til altanen. Nogeb kan måske spørge sigselv, hvorfor jeg gør så meget for insekterne?!! Det gør jeg af den grund, at jeg elsker dyr. Jeg elsker også at fotografere og hvis man har den rette kulisse, kan det jo være at "modellerne" kommer på besøg.


Hov! Der er også sneget sig en lille brombærplante ind på altanen

Inden vi tog hjem, rundede vi også lige Lidl, hvor jeg lod mig lokke til at købe endnu et figentræ. Jeg er nemlig lidt bekymret for min Bornholmske figen, som jeg købte sidste år. Det stod så fint med knoppet, men pludselig blev grenene gule og knopperne gik i stå. Nu har jeg klippet alle grenene, i håb om, at nye skud vil indfinde sig. I mellemtiden kan jeg så håbe på, at det nye figentræ, vokser og leverer. Jeg tør dog ikke sætte det ud på altanen endnu, da vejret ikke just signalere sol og varme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar