Jeg forstod ikke helt konceptet, men gik slavisk i gang med at søge efter skatte, til tonerne af John Mogensen, som brølede ud af højtalerne. Der var ikke så mange, som man måske kunne have håbet på, i sådan en stor hal. Men lidt fik jeg da med hjem. Andet måtte jeg lade stå.
De fleste vil måske få klaustrofobi blandt de mange ting, men der var fin plads til at komme omkring. Vi havde endda taget en indkøbsvogn med rundt i hele butikken, som vi endte med at fylde op. Her kan i se hvad jeg købte med mig hjem der fra.
Da vi havde set det hele, både oppe og nede og i stueplan, kørte vi ind til centrum af Århus, hvor vi traditionen tro parkerede ved Tandlæge skolen (gratis parkering) og gik turen ind til byen. Vi fanst et sted at spise, inden vi gik op ad gågaden. Måske var det fordi vi var mættet af at bruge penge, at vi ikke gik ind i nogle af butikkerne, eller også var det fordi vi har de samme butikker i Aalborg. Kun da en lille regnbyge kom forbi, måtte vi søge læ i Salling. Via genbrugsbutik.nu app'en pejlede vi os frem til en Danmission i nærheden af banegården. Der er langt mellem de få genbrugsbutikker, som er i Århus, så selv om jeg elsker storbylivet, kan de lange distancer godt få mig til at elske min egen by, Aalborg mere. I Aalborg kan jeg snildt nå rundt til 14-15 genbrugsbutikker på en dag via gåben og offentlig trafik i en radius på ca. 7 km. Jeg fandt en fin hjertekrukke hos Danmission, så den lange gåtur var ikke forgæves.
Vi gik en anden vej ned til gågaden igen og var lige en smut inden om Red Barnets genbrugsbutik med børnetøj og legetøj, som ligger direkte over for Århus Rådhus.
Jeg snuppede også lige et billede af regnbuen på Aros.
Vi passerede Åen, inden vi gik tilbage mod bilen. Godt trætte i benene gik vi forbi Frellsenshær og Kirkens Korshærs (alt for) fine (dyre) butik, hvor en spand med klodser stod til 150kr!!! Jeg vil nærmere betegne den butik som antikvar end vanlig genbrug. Deres "Jolly KK" butik kom vi ikke forbi denne gang. Turen op til tandlægeskolen er lidt lang og stejl, men vi kom da til toppen!
Jeg var lidt træt da vi kom hjem igen, så jeg valgte at tage en lur, så jeg kunne være vågen til åbningscermonien for OL 2016. Jeg fik set det meste, men vil alligevel tro, at jeg missede en smule mellem kl. 4-5. Jeg fik dog set det vigtigste. Danmarks indmarch, overrækkelseaf æresprisen til Kip Keino og faklen der blev tændt.
Derfor var jeg også lidt træt i morges og ventede med at gå over til bagagerumsmarkedet til kl. 12:00. Det blæste frygteligt, så jeg måtte have papir klar til både næse og øjne. Jeg købte kun 3 gamle urtepotteskjulere til mig selv, som jeg kunne pynte mine chiliplanter med, nu hvor de står i mit køkkenvindue.
Jeg købte også denne Tuborg parasol, til min far. Den har siddet på et fadølsanlæg, men jeg tænkte at han nok kunne finde på at bruge den til noget andet sjovt. Den er så sød, at jeg næsten ville ønske jeg selv kunne bruge den, men nu er det min far der samler på øleffekter, så han må hellere få den.
I morgen er det lopper på havnen og på Louise Plads, så mon ikke jeg tager en tur ind til centrum?!!
Hej! Super fine fund! Hvor meget gav du for den flotte Odense marcipan bakke?
SvarSletMvh. Sara
Den gav jeg 50kr for. Venlig hilsen Karoline
Sletok tak :) Den er virkelig fin!
Slet