Kigger man på min hue fra 1996, kan man da godt se, at den er guldnet med alderen og jeg har muligvis også fået en rynke eller to siden, men jeg føler mig da ikke meget ældre end den gang.
Før vi mødes med de andre klasser, skal vores klasse mødes til spisning på café Ulla Terkelsen og senere på aftenen skal vi på Heidis Bier Bar, som har lovet gratis fadøl fra kl. 20-21. Mon ikke et par af folkene i forsamlingen nok skal få genopfrisket et par latinske verber i løbet af aftenen?!! Min hue er tæt dekoreret med søde afskedshilsner skrevet for 20 år siden og en af dem lyder ihvertfald "nunc est bibendum" (nu skal der drikkes!).
Det bliver sjovt at mødes med alle de andre og se, hvor mange man kan genkende og hvor meget eller lidt, de har forandret sig. Jeg mener jo ikke selv, at jeg har forandret mig spor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar