Kvit dit skodjob

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været træt af det job jeg fik, da min tidligere arbejdsgiver solgte mig til et nyt firma. Egentlig hed det sig, at jeg skulle udføre mit gamle arbejde, blot med en ny arbejdsgiver. Allerede da jeg hørte navnet på det nye firma, vidste jeg, at det ville ende galt. Faktisk havde jeg aldrig hørt om det nye firma, da jeg fik at vide, at jeg kunne google mig til viden om mit nye firma... Der kom KUN dårlig omtale frem og især når det omhandlede firmaoverdragelser, var der grim omtale at finde. Da jeg indtrådte i det nye firma, fik jeg at vide, at jeg skulle gøre, som jeg plejede, men INTET var, som det plejede og gang på gang, følte jeg, at jeg måtte "rede røven" på det nye firma, som absolut ikke havde styr på en skid. Jeg mistede en kollega, inden firmaoverdragelsen og havde set frem til at få en ny. Det skete bare ikke, så jeg måtte tage det største af slæbet selv. D. 5. oktober fik fagforeningen endelig fat i nogle folk fra det nye firma, som kunne hjælpe mig lidt. Jeg tudede for øjnene af 3 "chefer" fra firmaet, på den dag jeg havde 16. års jubilæum på arbejdspladsen. Jeg følte, at de lyttede til mig. De lovede mig det arbejdstøj, redskaber og udstyr jeg manglede og jeg troede på dem! Jeg havde på daværende tidspunkt haft en ubehandlet depression siden maj måned, hvor det kom frem, at vi skulle firmaoverdragelse. Med en depression, en stor mængde stress og dårlige nerver, tænkte jeg, at jeg nu fik den hjælp og de ting, jeg havde efterspurgt. Det skete bare ikke. En måned senere fandt firmaet ud af, at vi ikke havde haft nogen egentlig overenstkomst hos det gamle firma, så de kunne tvinge os, på deres overenstkomst efter 6 mdr., jvf. firmaoverdragelsen. Det var tydeligt at mærke, at firmaet nu var bedøvende lige glade med os 3 medarbejdere, som var blevet firmaoverdraget til dem. Efter kort tid fik vi  et brev, hvor vi blev varslet ned i tid. Mit 37 timers arbejde, skulle jeg nu kunne varetage på blot 13 timer!! Og da jeg jo også havde fået størstedelen af min tidligere kollegas arbejdsopgaver, svarede det nærmere til at 50 timers arbejde skulle kunne udføres på 13 timer. Vi kunne vælge at skrive den nye kontrakt under, eller betegne os selv som opsagte!

Sådan måtte jeg byde mig selv velkommen i det nye firma. Når jeg stopper, vil jeg fejre det på café!

Jeg var nu begyndt at tage til min læge, for at få lidt redskaber til at komme i gennem den depression, som jeg ikke havde nævnt hos lægen tidligere og han sagde til mig, at det eneste, der ville kunne hjælpe mig til at få det bedre, var hvis jeg sagde op. Nu havde jeg pludselig en rigtig god grund til at sige op og på fagforeningens opfordring, valgte vi alle tre, at vi ikke ville skrive under. Det føltes så godt at vide, at der faktisk var en vej ud af det elendige firma, nogen havde solgt os over i. Jeg følte mig som en slave. Jeg havde på intet tidspunkt haft nogen indflydelse på, hvilket job jeg skulle have, efter 16 års trofast tjeneste. Det var modbydeligt! Min læge kunne mærke på mig med det samme, at jeg havde fået det bedre. Nu kunne jeg jo se en udvej og tilmed en udvej, hvor jeg havde fagforeningen bag mig!

Sådan udreder man, om folk har depression

Månederne er gået og hver dag har jeg følt det som om, jeg var den eneste i firmaet der havde et overblik og der var ingen opbakning fra det nye firma overhovedet. Jeg stoppede med at spørge efter de ting jeg skulle bruge og har måtte hutle mig i gennem de sidste måneder, men jeg vidste, at jeg havde ren samvittighed. Nu er der gået så lang tid, at jeg kan gå på ferie, om mindre end 14 dage. En ferie, som ender med arbejdsløshed d. 1. maj. Men ved i hvad? Jeg glæder mig!! Jeg har følt mig så dårligt behandlet, det sidste år, at jeg ved, at jeg kun kan få det bedre!! Min læge havde ret. Jeg ved godt, at det bliver svært at overgå fra fast arbejde i 16,5 år, til at være ledig og på dagpenge, men jeg tager det, som det kommer. Jeg har været ved at omstille mig mentalt. Jeg har overvejet, hvordan jeg kan få det bedre. Nu er det i første omgang mig, der skal have det bedre og jeg har tænkt over, hvordan. Det første jeg vil gøre er at købe et årskort til Aalborg Zoo. Jeg elsker dyr. Jeg elsker at komme i zoologisk have og kigge på dyrene. Mit drømmejob vil til hver en tid være, at blive dyrepasser i Zoo. Et årskort giver desværre ikke adgang til drømmejobbet, men det giver mig trods alt, positive oplevelser og masser af frisk luft og jeg tror, det vil være godt for mig!

Jeg fandt denne artikel på Nordjyske i dag og tænkte, at det ville være meget passende at dele den med jer. 

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skulle forholde mig til, hvis nogen skulle spørge til min jobsituation i fremtiden. Møder man nye folk, vil et af de først stillede spørgsmål, med garanti lyde "hvad laver du så?" Det er så pinligt at være nødt til at svare, "jeg er arbejdsløs." Nu har jeg fået en hel ny tankegang. Mit svar til ovenstående spørgsmål, bliver i fremtiden "jeg nyder livet!!" Jeg skal med glæde fortælle dem om, at jeg skam kom fra et fast arbejde, som jeg trofast har udført i 16,5 år og jeg vil fortælle dem historien om, hvordan jeg blev solgt, som "slave" over til en "slavefabrik" og jeg vil håbe, at alle jeg møder på min vej, vil give mig ret i, at jeg har fortjent at nyde livet, efter den behandling!!

PS: Jeg har besøgt min farmor på plejehjemmet i dag og hun har det godt. Hun mener selv, at hun har boet der i 2 år og hun har da vist ikke kedet sig endnu.