Sjovt nok købte jeg en Prydsalvie med fine lilla blomster for 20kr i Bilka i går, for at skaffe lidt mere liv (sommerfugle og bier) på altanen, da det tog for lang tid med anisisop'en.
I weekenden havde jeg besøg af en sjælden gæst. En duehale havde fået færden af farmors nelliker og fløj fra blomst til blomst i en sådan fart, at den var svær at fange med kameraet. Den bevæger sig, som en kolibri og i starten tænkte jeg da også, om det var sådan en mini kolibri, ind til jeg googlede "kolibri sommerfugl" og fandt det korekte navn "Duehale." Det er lige præcis oplevelser som den, der gør, at jeg gerne vil have flere "insekt indbydende" planter.
I sidste uge var der en lille vandnymfe forbi og i dag blev jeg hilst velkommen af en lille "Harlekin," som sad ved min hoveddør.
Lilla blomster og grønne fingre.. Sjovt som de to ting passer så fint med det sengetøj jeg købte hos Blå Kors i går. Det er virkelig sjældent, at man finder farverigt retro sengetøj, så jeg var glad.
Jeg købte også endnu en firkantet Erik Kold bøtte. I brun denne gang.
Jeg fandt også en gamel og fin dåse. Jeg synes den er skøn med sine fine detaljer.
I dag fandt jeg nogle fine shotglas hos Danmission i Niels Ebbesensgade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar