(De hvide gavle, som ses på dette billede, er de første lejligheder, som skal renoveres, her hvor jeg bor)
det første jeg købte var en stak Figgjo Flint porcelæn med de fine blå blomster, jeg samler lidt på.
I en kasse med 3 ting for 20kr fandt jeg disse 3 ting.
En brun kande, som jeg kan bruge til at stille blomster i mit køkkenvindue i.
En rød meljævner.
2 sjove orange plastikkander, som kan bruges til at vande blomster med.
I en anden kasse, fandt jeg en lille, diskret teak lysestage til 2 lys.
Der var også et godt tilbud på 3 pottedamer, så de måtte naturligvis med hjem.
Så fandt jeg en Cathrine Holm gryde, uden låg og håndtag og med afskalninger i emaljen. Måske gav jeg for meget for den, men det er alligevel sjældent, man kommer forbi et godt tilbud på dem. Min første tanke var, at den skulle bruges til krydderurter på altanen. Men jeg kan ikke få migselv til at putte jord i den, så nu bliver den min nye frugtskål i køkkenet i stedet for.
Hende her, den røde dame, var så finurlig, at hun også måtte med hjem.
Til sidst fandt jeg en fin Afrikansk kjole, som jeg tror min venindes datter vil se fin ud i denne sommer. Hvis altså ikke den er for stor. Så må den gemmes til næste år. Pengene gik til et børnehjem i Ghana.
Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har købt så meget på et bagagerumsmarked, men pengene var godt givet ud, synes jeg! Al den friske luft har gjort mig træt, men så er det jo godt, at det er søndag og jeg kan tillade mig at tage en slapper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar