Kalvene var lidt sky, men endnu engang virkede min "dyre hvisker" metode, med at puste stille i dyrenes retning.
Jeg tror ikke at puste metoden virker på insekter. Det er vist ikke værd at forsøge med humlebier. Men det var nu heller ikke nødvendigt. Men på gåturen fik jeg plukket en rigtig fin buket blomster. Jeg undlod selvfølgelig at plukke blomsten, hvor den lille humlebi var ved at samle blomsterstøv. Selv i regnvejr må de arbejde hårdt, de små stakler.
Blomsterne er simpelthen så fine!
I de seneste par dage, har jeg været ved at ryde ud i mine tøjskabe og i går fik jeg endelig det store Ikea net smidt bag på cyklen, så jeg kunne smide det i tøjcontaineren som står i vores containergård. Jeg har jo efterhånden fundet ud af, at søndag er den bedste dag at kigge forbi containergården i. Containerne var da også godt fyldte. På toppen af "skrot" containeren, lå der en Erik Kold hjertebøtte. Den manglede godt nok et låg, men jeg vidste at standen af den, var bedre end den hjerte bøtte jeg havde fundet for nogle år siden. En bøtte kan også indeholde noget, selv om den mangler et låg! Det låg jeg har sat på den gamle bøtte, er fra en brun bøtte, men det virker.
Nu vil jeg drage til Sankt Hans fest et sted i byen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar