tirsdag den 8. marts 2016

Kvinde, mand dig op!

I anledningen af kvindernes internationale kamp dag, var det på tide, at jeg fik hængt mine nye Christel tegninger op. Jeg var nødt til at købe de sidste 2 billeder i serien, da jeg så dem hos "Guld og Rod" for 1,5 uge siden. De var ikke i min vanlige "retro på budget" kategori, men de var heller ikke til overpris. Derfor vurderede jeg, at bekvemmeligheden ved at kunne købe de sidste to billeder, jeg manglede, nu og her, var prisen værd. I mangel af handy man, måtte jeg ty til mit "snyde trick." Således har jeg nu i alt hængt 3 Christel billeder op på denne måde. På en skrue, som i forvejen er i væggen, kan man via en lang snor, påhænge endnu et billede neden under. Kønt er det ikke. Alligevel så jeg for nyligt t boligblad, som slog et slag for, at platter blev hængt op i lædersnørre og mine snore minder altså en del om den tendens. Så det der med at mande sig op, kan sagtens gøres med lidt kvinde snilde og opfindsomhed.

(Billedet i øverste række, til venstre, er fra en anden serie)

Jeg besluttede mig for at skifte rammerne ud, på mine Christeltegninger, da de alle var forskellige og lavet af forskellige rammemagere fra hele landet og så var nogle af dem i stykker. Jeg kan godt lide de nye, sorte rammer, da det får farverne i  tegningerne til at træde lidt mere frem.

I sidste uge købte jeg også et par lysestager. Endelig lykkedes det mig at finde nogle Festivo stager, som ikke lignede en dårlig kopi. Den ene stage havde stadig sit Iittala mærkat på sig og så var jeg klar over, at det var de rigtige. Hvad jeg ikke vidste var, at der åbenbart også eksisterer 1. og 2. sortering af Festivo stagerne. På Instagram læste jeg, at stagerne aller helst skulle være signeret af designeren bag stagerne, Timo Sarpaneva. Jeg var spændt på at få pillet prismærkerne af bunden af stagerne. Og  ganske rigtigt. Der stod TS under dem begge to.




Jeg syntes at det ene hul var ret lille, men også det viste sig,,at være helt normalt. Timo Sarpaneva designede Festivo stagerne i 1966 og på fotos kunne jeg se, at stagerne ofte havde nogle lidt specielle stearinlys. Nemlig små lys med "tapper" i bunden. Jeg var så heldig at finde netop sådanne to lys i en anden genbrugsbutik og også i dag fandt jeg et af dem i en genbrugsbutik. Man kan også bruge almindelige stearinlys i stagerne og  er lysene for store eller hullerne for små, findes der "blyantspidsere" til stearinlys.




Jeg købte også en grøn glasstage i sidste uge. Jeg er ikke helt sikker på, at det er Göran Wärff, der har lavet dem. Det er nok snarrere en efterligning af hans Sunflower stager. Nu har jeg en blå og en grøn. Noget andet jeg har en blå og en grøn af, er min mors gamle emalje badges til at markere kvindernes kampdag. Desværre er den blå faldet ned bag reolen, så i må nøjes med den grønne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar