torsdag den 17. marts 2016

Grønne fingre og bloggens 3 års fødselsdag på St. Patricks Day

Så slap det gode vejr op. 3 dage med høj solskin, har virkeligt gjort, at folk er kommet i forårshumør. Ihertfald er det vist de færreste have/ altan entusiaster, som ikke har haft jord under neglene, de sidste par dage. Jeg selv har fået fejet på altanen, fjernet døde planter og visne blade, fra diverse potter og altan kasser. Jeg har kultiveret jorden i potter og atankasser, så de er klar til at plante og så i. Nogle af dem, har jeg allerede strøet lidr frø i. Mest for sjov. På et tidspunkt, når jeg får tid, vil jeg finde alle mine frø frem og få sået i de rigtige altankasser. Jeg har skrevet en lang list med blomster, kryddeeurter og grøntsager, som jeg har planer om at så.



Jeg har overvejet, om jeg ikke skulle forsøge mig med kartofler på altanen i år. Min far havde købt 20 plastikspande hos Jem og Fix, som han havde boret huller i og skåret til. Mit job var så, at plante kartoflerne. Jeg leverede også kartoflerne. Forspirringen havde de klaret helt automatisk, idet jeg havde købt kartoflerne med henblik på at spise dem. Jeg nåede det bare ikke, så i disse "stop madspild" tider, er jeg glad for, at jeg trods alt endte med at kunne bruge kartoflerne til noget.



Flere har spurgt mig, hvor jeg har købt de blå Congo kartofler. Dem jeg havde, købte jeg i Kvickly (änglamark) for ca. 1 måned siden, men i dag så jeg lignende blå øko kartofler hos Rema1000.



Jeg fik brugt næsten alle kartoflerne. 3 kartofler pr. spand. Så må det briste eller bære. Nu er der ihvertfald kartoffelplanter til hele familien. For at kunne kende forskel på sorterne, satte jeg blå og gule sugerør i jorden. Jeg har ikke sat dem ud på altanen endnu, da folk mener, at vi stadig kan risikere at få nattefrost. 



Jeg har købt lidr krydderurter, som jeg har sat i en papkasse på altanen. Jeg håber ikke de tager skade af nattekulden. Det samme gælder mine pelargonier, som jeg også har vovet at sætte der ud, da jeg var træt af at have dem stående i køkkenet.

Fordi det i dag er St. Patrick's Day, bestemte jeg mig for at lave en grøn juice, da jeg kom hjem fra job. St. Patrick's Day er også den dag, hvor bloggen fylder år. Jeg har nu haft denne blog i 3 år. Sjovt har det været.


I super Brugsen havde de frosne granatæblekerner. Dem kan jeg godt blive afhængig af. 

Jeg har stadig ikke fået købt et bedre kamera, da det vist kræver lidt mere tid at sætte sig ind i, at finde det helt rigtige. Så nogen "gave" til bloggen, har jeg altså ikke fået købt, men fejres, det skulle det! I bedste St. Patrick's Day mode, gik jeg en tur rundt om bland selv slik afdelingen hos Super Brugsen og udvalgte mit slik, med St. Patrick's Day, som tema. Det kom der sådan en lille skålfuld ud af.


Jeg fandt en lille ny kylling/ and til samlingen, hos Danmission i dag. Den passer fint ind i familien.


Tak fordi i læser med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar