søndag den 13. december 2015

Luciadag

Så blev det den 3. Søndag i Advent, hvilket betyder at jeg har forsømt bloggen i 2 uger. Det er jeg naturligvis ked af, men jeg prøver virkelig at finde ud af, hvordan jeg kan få min nye tilværelse med det nye job, til at fungere. Jeg ønsker ikke for nogen, at de en dag skal stå i en situation, som mig, hvor man går rundt og føler sig, som en slave. Jeg savner mit gamle job. Jeg savner mine gamle kollegaer. Mit nye job keder mig, på trods af, at det er præcis det samme stykke arbejde, jeg udfører. Man har ikke givet mig nogle kollegaer. Jeg føler mig afsporet, isoleret og trist og det hænger mig langt ud af halsen. Derfor er min motivation og glæde, sporløs forsvundet for tiden. Jeg skal heldigvis kun være der til maj måned, men så kommer der nye ting at forholde sig til, når jeg til den tid ender som arbejdsløs, for første gang i 17 år. Jeg har mange bekymringer, men jeg prøver virkelig på, at udskyde dem, så jeg kan nyde min yndlingstid på året. Julen!


Julestemningen vil ikke rigtig indfinde sig i år, på trods af, at jeg gør præcis, som jeg plejer. Jeg er stadig på nissejagt i genbrugsbutikkerne og det lykkes mig faktisk at finde nogle fine ting en gang i mellem. I onsdags fandt jeg f.eks. en sød knænisse med skorsten til 5 kr og et par søde Karen K nissestager.



Torsdag fandt jeg 2 kasser med kugler i den gratigs bytte-genbrug i min boligforening.

I dag er det 3. Søndag i Advent og Luciadag. Sidste søndag sprang jeg over mine adventslys, så i dag fik den fuld skrue på lysfronten, både inde og ude, men først bagte jeg Luciabrød. Sidste år bagte jeg dem for første gang. Mon ikke jeg en dag bliver en ferm Lusseklat bager?











Ingen kommentarer:

Send en kommentar