fredag den 6. februar 2015

Lønborg eller tilfældigheder?

I onsdags var jeg på genbrugstur i Nørresundby. Hos Kirkens Korshær fandt jeg ingen ting. Hos Blå Kors et par småting... Men hos Danmission, som havde 50% fandt jeg en del.

På en hylde med køkkenting, fandt jeg en lille skål. Ved siden af skålen, lå der en glasbrik. Tingene havde hver sin pris og var derfor ikke tiltænkt, som noget, der hørte sammen. Jeg kendte den blå farve og den turquise ring. Jeg kunne desværre ikke finde mere til sættet blandt køkkentingene.. Men så fandt jeg tilfældigvis 3 glasbrikker mere, i en papkasse med blandet legetøj.



Der var noget der sagde mig, at det mindede utrolig meget om Laurids Lønborgs "æble," men låget manglede. Jeg fandt det aldrig, men det burde have været der, for se hvor fint låget fra mit orange "æble" passer der til.


Jeg har som sagt samlet på finurlige retro ting i ca. 15 år, så i gennem årene forelskede jeg mig i de skønne formr, som de farverige plasticting havde. Det er først nu, mange år senere, at jeg har lært, at der er noget, der hedder Laurids Lønborg. Der er ikke logo under en eneste af disse, men jeg føler mig nu alligevel ret sikker på, at de alle er Laurids Lønborg. Jeg kunne have valgt at vise jer, hele min Laurids Lønborg samling, men ville i dag blot koncentrere mig om de blå af slagsen.

(Jeg havde i forvejen 7 små glasbrikker, som mangler et "løg" at bo i)


(Løg med små glasbrikker)

(En enlig skål)

(I "æblet" har jeg disse glasbrikker i metal. De minder om Anita Wangel, men om de er det, ved jeg ikke)

Hvad siger i? Giver i mig også ret i, at disse er Laurids Lønborg, eller er det blot en tilfældighed, at de er så påfaldende Laurids Lønborgiske?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar