Jeg sad med et kort i hånden og prøvede at danne mig et indtryk af, hvor bussen kørte og hvor jeg mon skulle stige af bussen. Da jeg så på kortet, at vi vist var kørt forbi Brandenburger Tor uden jeg havde opdaget det, hoppede jeg af ved næste stop. Heldigvis endte jeg ude i et flot område, hvor der skam også var kulturelle ting at se på. Jeg stod af ved Bundestag - Tysklands folketing og bevægede mig lidt rundt i området. Jeg har glemt hvad bygningen på de to første billeder var, men på det tredje billede kan i se Bundestag (folketinget).
Jeg forsatte langs en kanal, hvor jeg hele tiden kunne se TV senderen fra Alexanderplatz i horisonten. Alexanderplatz var også på listen over ting, jeg gerne ville se inden jeg skulle hjem.
Dette var det tætteste jeg kom på at se noget, der havde med min tyske yndlingsserie "Gute Zeite Schlecte Zeite." Serien sendes nemlig alle hverdage kl. 19:40 på RTL og helt uanende, dukkede RTL op på den modsatte side af kanalen.
Jeg mødte et hold cyklister, som var på guidet rundfart. Jeg havde ikke tid til at cykle med, men nu er idéen givet videre, hvis der er andre, som skulle få lyst til en lidt anderledes måde at tage på sightseeing på.
Jeg fortsatte lidt længere, men da jeg nåede hovedbanegården, var der noget der sagde mig, at jeg var gået for langt. Derfor gik jeg i stedet rundt om stationen, hvor jeg endte i en gade med en masse butikker. Perfekt. For så kunne jeg nemlig shoppe lidt, mens jeg var på farten. Jeg gik i Rossmans og fik købt den make-up, som jeg skulle have med mig hjem. Det er altid morsomt at se en sporvogn i en moderne storby, så jeg snuppede lige et billede, for at vise den, men også for at vise, at denne del af Berlin tydeligt var mere fancy, end den bydel, hvor vores hotel holdt til.
Endelig fandt jeg frem til Brandenburger Tor.
Da jeg kørte med bussen, passerede vi en "Dunkin Donuts." Jeg har ikke været på en Dunkin Donuts, siden jeg var i Boston i 2001, så det kunne være sjovt at prøve det igen. Jeg skrev ned, ved hvilket busstoppested, caféen lå, men jeg var så heldig, at der lå en Dunkin' Donuts lige ved Brandenburger Tor. Klokken var ved at være 13 og jeg havde forladt hotellet uden at spise morgenmad, så en bagel gjorde det ud for brunch. Det var en lille café og servitricen var ny, så da jeg fik min "egg and bacon bagel" og ikke kunne finde bacon i den, orkede jeg ikke gøre noget ved det, men tyggede mig i stedet i gennem en stor bagel med masser af ost og æg. Til gengæld smagte kaffen fuldstændig, som jeg husker den fra Boston. Måske er det deres creamer, der giver den smagen. hvertfald synes jeg at deres kaffe smager perfekt, som den er! Jeg ærgede mig over, at jeg ikke købte et thermokrus med hjem fra Dunkin Donuts i Boston, så det ville have været en god souvenir at købe med hjem. Desværre havde de kun almindelige krus, så jeg fik ikke købt et.
Da jeg havde spist, gik jeg over til et busstoppested og læste på skiltet, at der kørte en bus til Alexanderplatz. Perfekt. Det tog nærmest ingen tid, så var jeg på Alexander Platz.
Også her kørte sporvognen, men jeg skulle med en Ubahn. Jeg havde nemlig bestemt mig for, at hvis jeg havde tid, ville jeg tage ud at se Check Point Charlie. Jeg havde allerede fundet ud af, hvor nemt det var at finde rundt i Berlins undergrund, så jeg kiggede på min plan for Ubahnen, så at jeg skulle skifte til en anden Ubahn et par stationer længere henne. Piece of cake. Det er simpelthen så nemt. Nede på stationerne hænger der skilte, som skriver hvilket tog, der kommer ind på peronnen og hvornår. Og når man stiger ud, er der også skilte som skriver, hvor udgangen er og hvilken gade du kommer ud på, når du kommer op, eller i hvilken retning du skal gå, for at stige over på et andet tog.
Der var et Check Point Charlie museum i gaden, men jeg var i tvivl om jeg havde tid til at gå der ind, da jeg jo også skulle ud i den anden ende af byen og besøge KaDeWe. Jeg forhørte mig in informationen og fik at vide, at man skulle beregne ca. 1 time på sit besøg. Jeg følte ikke, at jeg havde tid og nerver til at bruge 1 time på det, så i stedet for, gik jeg ud på gaden og tog lidt billeder af stumperne fra "Muren," som de havde udstillet der ude. Der var også lavet et sted, hvor du kunne tage billeder foran et stykke af muren.
Temperaturen havde sneget sig op på 34 grader, men heldigvis har der en dejlig vind, så det ikke føltes så varmt. Alligevel tænkte jeg, at jeg vist lige skulle holde siesta på Starbucks, som lå lige ved Ubahnen. Det gav mig nemlig også mulighed for at få lidt strøm på telefonen. Jeg har aldrig været tilhænger af de såkaldte frappés, kolde kaffer. Men grundet varmen, var jeg parat til at prøve, så jeg bestilte en frappucino med kokos. MUMS! Den smagte fantastisk!! Den smagte så godt, at jeg bestemte mig for, at når jeg næste gang kom i Metro der hjemme, så ville jeg købe Kokos sirup til min kaffe, hvis de havde den.
Da jeg havde drukket den, hoppede jeg på en Ubahn, stod af ved næste station og hoppede på en Ubahn, som kørte direkte til KaDeWe. Det var simpelthen så nemt og jeg orkede ikke engang tænke på, hvordan jeg fandt frem til en bus. Jeg kom dog til at stå af en station for tidlig, men så hoppede jeg bare på det næste tog, 5 min. senere.
KaDeWe er en stor butik for velhavende mennesker. Sådan virkede det ihvertfald, når man kom gående der. Alligevel var der ingen skelen fra folk, når man kom gående i sine udtrådte sko og kamera om halsen. Det mindede meget om Harrods i London, eller Macys i New York. Jeg var ret sikker på, at jeg ikke ville fnde noget at købe der inde, men i et lille hjørne med souvenirs, købte jeg en pakke plaster. I 2011 købte jeg en mini laptop, som jeg bruger når jeg er ude at rejse. Jeg syntes at det kunne være sjov at dekorere den med klistermærker, fra de steder jeg har haft den med. Den er ved at være godt fyldt op, så i tilfælde af, at jeg ikke kunne få plads til det store Berlin klistermærke jeg havde købt tidligere på dagen, kunne jeg ihvertfald sætte et plaster der på. Jeg fik plads til begge og sådan ser min computer ud nu. Jeg har efterfølgende også fået sat et lille klistermærke på fra Paris. da jeg var i Paris i december, lykkedes det mig ikke at opspore klistermærker, men jeg købte en rulle tape på ebay, så nu har jeg også fået sat Paris på computeren.
Jeg købte også et par tyske modeblade med hjem, men jeg har endnu ikke haft tid til at læse i dem. Jeg fandt også et lille hjørne, hvor de solgte amerikanske specialiteter. Der fandt jeg en lille flaske med kokosolie, som jeg købte med hjem, i tilfælde af, at jeg ikke kunne finde en i Metro. Jeg købte også sugar & spice krydderi, for at se, om det også var noget jeg ville kunne bruge i min kaffe.
Efter en hurtig rundtur i KaDeWe gik jeg ind i et par andre butikker i nærheden.
Der var et lille torvemarked overfor KaDeWe, men de var ved at lukke, da jeg kom, så i stedet for gik jeg ind i et lille supermarked og købte en sandwhich, som jeg satte mig ud i solen og nød, inden jeg tog Ubahnen ud til hotellet, for at hente mine tasker.
Inden jeg forlod hotellet, skulle jeg lige pakke lidt om i min kuffert, så jeg kunne få plads til kokosolien, som jo ikke måtte komme i håndbagagen. Jeg brugte 10 mn. på at lade mere strøm på telefonen og drog så afsted mod lufthavnen ved 18:30 tiden.
På en bus/ Ubahn plan, kunne jeg se, at det måske var mere fordelagtigt for mig, at køre lidt længere med ubahnen, end jeg havde gjort, da jeg ankom til Berlin. Men jeg skulle nok have fulgt de anvisninger, jeg havde læst hjemme fra. Det viste sig nemlig, at jeg skulle gå ca. 150m. med min trolley og rygsæk. Jeg gik lidt i blinde, men heldigvis gik der en mand fra Lufthansa, i uniform, foran mig, så ham fulgte jeg efter. Da Expres bussen endelig kom, var den allerede fyldt og samlede ikke folk op. Jeg tog derfor chancen og hoppede ind bag i den anden bus til lufthavnen, da én passager stod ud. Jeg var lidt nervøs for om det ville tage længere tid med den almindelige bus, men det gjorde det ikke. Jeg tror kun at der var 2 stop til lufthavnen, hvilket var heldigt. Vi stod som sild i en tynde og med 34 grader uden for, drev sveden af mig og det var ganske ulideligt. Jeg håbede på at jeg kunne købe en is i lufthavnen, men den Termnal jeg skulle flyve fra, havde ikke meget at byde på kl. 19:30 om aftenen. Øv! Der var så mange, som førgæves havde håbet på at spise aftensmad i lufthavenen. Jeg var glad for, at jeg trods alt havde taget mig tid til at spise en sandwhich lidt tidligere.
Jeg nåede lige at få solnedgangen og lidt strøm med, inden vi fløj fra Berlin, ca. 15. min. forsinkede kl. 21:20.
Det har været en rigtig god tur og jeg skal helt sikkert tilbage til Berlin én dag. Jeg havde ikke regnet med, at det ville være så nemt. At tage der ned med fly, var endnu nemmere end jeg havde forventet, Det eneste man skal holde øje med, inden man bestiller billet, er ventetiden i diverse transit lufthavne. jeg valgte de ruter med kortest ventetid (50-60 min.). Andre afgange havde en ventetid på helt op til 7 timer!
Auf wieder sehen Berlin...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar