tirsdag den 27. maj 2014

3 dage i Berlin - Part 2

Torsdag formiddag tog jeg med et par af de andre piger hen til Primark igen. Jeg benyttede lejligheden til at bytte et par solbriller og en bluse, som havde en defekt og ja, så købte jeg alt det, jeg glemte at købe dagen før. På vej hjem fik jeg taget et par billeder af lidt Berliner Leben.



  
 





 
Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi tid til at slappe lidt af, men vi skulle alle gøre os klar, så vi kunne komme ud til Tempodrom, hvor vi skulle til koncert om aftenen. Vi havde nemlig købt VIP billetter, så vi endnu engang kunne få taget et billede med gruppen. Jeg har været til lignende arrangementer på deres tourne i 2009 og 2012, men de havde godt nok skrabet budgettet denne gang. De fine snacks var nedgraderet til frugt og"salt brød."


Der var ikke engang siddepladser, så vi skulle står op i et par timer mens vi bare ventede og ventede. Endelig kunne vi få taget vores billeder, men det gik så hurtigt og man blev vrisset af, af security og fyrene selv var heller ikke i det bedste humør. Via Facebook havde jeg sørget for at komme i en gruppe, hvor der var plads til, ar jeg kunne komme til at stå ved siden af min yndling, Jordan. Men øv. Det gik så hurtigt at jeg glemte alt om, at jeg nok var en del kønnere med håret foran, frem for omme i nakken, så ja. De billeder er grimme og ikke til meget nytte. Men grunden til at jeg havde betalt for VIP pakken var, at vi på den måde var sikret tidligere adgang til koncertsalen og denne gang endte jeg i første række.
 

 Desværre havde jeg denne gang skiftet mit SD kort ud med et SD Extreme, så mine billeder bleve slørrede og overbelyste. Men så har jeg lært det. Skal holde mig til SD Ultra for eftertiden. Her er et par af de gode og sjove billeder jeg tog. Trods problemer med teknikken, blev det en rigtig god koncert og mest af al sjov. Jeg elsker, at man fra første række, får alle detaljer med. Og at have øjenkontakt med Donnie mens man synger "Summer Time" gør bare, at det føles som om man er alene og står der og synger duet! Så fedt, at man kan få øjenkontakt med dem alle!








 
 
Efter koncerten tog vi hjem til hotellet, hvor vi købte mad hos en kebab grill rundt om hjørnet, som vi tog med op på værelset. Vores værelse var et familieværelse, så vi valgte at spise der alle 10. Jeg har aldrig før set så stå en Döner kebab og så kostede den ca. det halve af hvad de koster i Jomfru Ane Gade.
 


 
Jeg har indset, at jeg nok bliver nødt til at lave en Part 3, da min sidste dag i Berlin blev brugt med sightseeing. Så der kommer nok mere fra Berlin i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar