søndag den 13. august 2017

Loppefund af forskellig karrakter

Nogle gange kan loppefund se sådan ud...


Nogle gange kan de se sådan ud...


I dag så de sådan ud...


Så forskellige ting har jeg købt med hjem fra denne weekends loppemarkeder. I går afholdt Fjordbyen (Aalborgs kunstneriske mini Christiania) det årlige loppemarked. Desværre regnede det hele dagen i går, så det var et rigtig træls vejr at være ude i, men loppemarkedet trak alligevel mange folk til. Jeg havde egentlig ikke regnet med at finde noget, men pludselig stod de skønne farvede glas, jeg samler på, på et bord. Prisen var ikke budget venlig, men heller ikke dyr og da jeg fik pruttet 20kr af prisen, måtte jeg have 3 grønne glas med hjem til de 3 røde og 3 gule i skabet. De er svære at finde efter hånden. På prismærket under foden, havde sælgeren skrevet " VMC Reims" og endelig ser det ud til, at jeg har fundet navnet på de glas, som jeg tidligere har kaldt "Tivoli glas" eller "Harlekin glas."



Ham her nød regnvejret og de mange besøgende




Underholdning var der også sørget for trods regnvejret

Vådt og gråt ved Limfjorden i går


Der var en dame som solgte planter og pludselig kunne jeg kende bladene. Hun solgte "Slå til potten, Maren," som min mormor kalder den. Den dufter så dejligt af citrus og med den under armen, fik jeg mange blikke og kommentare med på vejen. For selv i regnvejr duftede planten lystigt. Jeg har haft en i mange år og har foræret aflæggere til min mor og mormor, men alle som en, var de gået til og da de er svære at finde, måtte jeg straks have en ny med hjem.

Dagen i dag så noget mere lovende ud, vejrmæssigt. Dog var græsset på Dyrskuepladsen flere steder så gennemvædet af gårdagens regn, at man sank dybt ned i det, med fare for at få våde strømper. Der blæste en strid vind, men solen skinnede og det havde lokket rigtig mange til.







Måske var det fordi jeg besluttede mig for, at jeg ikke havde andre steder at gøre af mine mange dvd film, end under min nye teak skænk, i går aftes. Eller også var det fordi min bror havde sendt mig på skattejagt med en liste over de Disney film han manglede, at jeg pludselig fandt 2 film til mig selv, mens jeg var i gang med at finde film til ham. Der er stor forskel på de priser folk sælger deres film for. Den hidtil "normale" pris har været 10kr, men jeg oplevede i dag, at finde film til 5kr flere steder og ja, derfor købte jeg altså "Never Ending Story" med hjem. Man går aldrig fejl af en god gammel 80'er kultfilm.

Måske finder jeg på en bedre løsning en dag?!

Man ved aldrig hvad man kommer hjem med, når man tager på loppemarked, men jeg oplever også, at jeg ikke længere lader mig rive med, når jeg ser noget. De fleste gange kan jeg hurtig spotte, at priserne vil være for høje og andre gange har jeg bare ikke plads. Men det føles også rart, at jeg kan bruge 2 timer på at se alle folks ting på et bagagerumsmarked og vide, at man kun har brugt 10kr på 2 film. Selvfølgelig ville det have været skønt, hvis jeg var kommet hjem med noget guf til billige penge. Men helt ærligt, så var der bare ikke særlig meget, der fristede mig i dag. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar