tirsdag den 28. februar 2017

Pandekage dagen

Min venindes datter har fødselsdag i dag, så hun ringede og spurgte hvor jeg syntes man kunne tage hen og hygge sig, foreslog jeg Creperiet Maggie Mae i Aalborg Centrum, da d. 28. februar jo også er pandekagedagen. Maggie Mae er stadig ret nyt. Det lille creperi åbnede d. 26. November op i den lille butik ved siden af Penny Lane, på Boulevarden 1, som hidtil husede en af byens bedste kiosker på bladfronten, BT Kiosken.



Der var ikke meget plads i det lille creperi, men et par damer, som også fejrede fødselsdag tilbød at bytte plads med os, så vi alle kunne være der. Ingen af os havde været der før, så i var ret spændte. Jeg bestilte en pandekafe med karamel og en stor kugle is. Og da det jo var første gang vi var der, bestilte vi alle varm kakao.



Jeg havde sjovt nok købt en gave, som passede fint til lejligheden. Et spil med navnet "pandekage løbet." Det var et stort hit. Efter vi havde spist vores store pandekager, som mættede som et stort måltid mad, gik vi ned på hovedbiblioteket, hvor spillet blev indviet i børneafdelingen med stor succes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar