tirsdag den 14. februar 2017

Ny vase og lilla tulipaner

I lørdags faldt jeg for en skøn vase hos Guld og Rod. Valentine's Day var lige rundt om hjørnet... Farverne på vasen inspirerede mig til at sætte lilla tulipaner i. Jeg vidste at der nok ikke ville være nogen, som havde tænkt sig at købe blomster til mig i dag, Så jeg købte dem selv i går.



Da jeg var på vej i Storcenteret gik jeg lige en tur ind i den lille genbrugsbutik, som min boligforening har. Der var som forventet ikke noget at komme efter, men solen var skarp og i en skuffe fandt jeg et par gamle solbriller. Om det er ægte Rayban eller en kopi ved jeg ikke, men de har mørkt glas, som var en nødvendighed i den skarpe sol.

Pudebetrækket købte jeg hos Kirkens Korshær i går

Inden jeg rundede storcenteret, gik jeg også lige en runde i Blå Kors. Det var ikke meget jeg fandt der inde, men sjovt nok fandt jeg en Rosa Ljung lysestage i samme stil som vasen jeg købte i weekenden. Der stod også 2 brune stager, men dem lod jeg stå. Jeg tænker at man kan bruge den, som et lille fad, til små ting som f.eks.Fingerringe.


Jeg fik som sagt hverken blomster eller chokolade i dag, men jeg havde da besøg af et par turtelduer og drak min grønne appelsinjuice i en skøn solplet på altanen og her til aften var jeg i biografen med 2 af mine veninder.Jeg har endnu ikke set "Fifty Shades Darker," men jeg nåer det nok. I Aften så vi "Hidden Figures."



Happy Valentine's Day!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar