Visne blomster og redningsaktion

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at vi lige nu oplever en tørke, som vi aldrig har oplevet det før. Det tørre græs, de visne blomster, tørt sand og jord. Først var der afbrændingsforbud og nu er der også opstået vandingsforbud rundt omkring, fordi vandværkerne ikke kan følge med, da vandstanden falder, som følge af tørken. Jeg har gået på jordbrug skole og kan sagtens se, at det ser svært ud. Både for de landmænd, som leverer korn til vores mel, men så sandelig også for de stakkels dyr, som skulle gå at græsse saftig grønt græs lige nu. Jo, det er faktisk ved at være så slemt, at det giver os et lille indblik i, hvordan det er at skulle dyrke jorden i den tørre jord i Afrika. Vi længes efter vand. Planterne længes efter vand. Og dyrene længes efter føde og vand. Både dem i landbruget, på rideskolen og i naturen.

Mine blomster på altanen er også visnede. Jeg har forsøgt at holde liv i dem længe. Men nu har jeg indset, at det er spild af vand, at forsøge at rede de planter, som allerede er medtagede. De første som gik til var akelejerne og min knopurt. Nu har også mine stedmoderblomster givet op.

Sukkerærterne holdt ikke længe. Planterne var små og få, men de var gode, så måske vil jeg så dem igen næste år. Min penis chili glemte jeg alt om, da den havde forputtet sig og jeg orker næsten ikke tage kampen op om at få liv i en ny. Det havde jeg nu gjort, lige ind til den lille ny plante fik det alt for varmt i min lanterne/ mini drivhus. Min palmekål er næsten død. De har det for varmt og kålorm har vist spist det meste af dem. Mine jordbær er indtørrede og visne. Om der kommer liv i dem til næste forår, er ikke til at vide, for sådan en tørke er ikke til at spå om.

Min elskede mynte, som stod så flot sidste år, er ikke et billede værdig. de har været plaget af orm. lige fra starten og der er hundredevis af små hvide fluer, som har suget al saften ud af dem. Så øv. Det blev ikke et godt mynte år i år.

Faktisk er den varme også ved at gå mig på. Jeg elsker den, men det bliver tit så varmt, at jeg ikke kan holde ud at sidde ude på min altan, så jeg har faktisk ikke siddet der ude i den sidste uges tid. Jeg vander og ser til planterne, sent om aftenen, når det er blevet så køligt, at det er til at holde ud at være der ude igen. Måske er det også fordi jeg opholder mig det meste af dagen, udendørs på en legeplads, at jeg holde mig inde, for tiden.

Under min aftenvanding fik jeg øje på en hare, som hver aften gik tur på pladsen foran min altan. De er stadig i gang med at renovere lejlighederne her ude og derfor er der endnu ikke anlagt en græsplæne, så det ser virkelig sølle ud for haren, som er ude at lede efter føde. Derfor lavede jeg en lille rednings buffet til den. Jeg ofrede to af mine små salater fra altankassen, skar en skive vandmelon ud, fordi jeg tænkte, at hvis ikke haren kunne lide vandmelon, kunne det være at der var et andet stakkels dyr der ude, som kunne. Jeg tog en plastikbakke fra noget pålæg, som jeg skyllede og hældte en stor flaske vand i og en stor sten, så den ikke ville blæse væk. Desværre har jeg ikke set. om haren har været forbi, men det håber jeg at den har. Vandmelonen er væk. Måske er den spist af fugle. Måske er den bare indtørret her i varmen.

I stedet for at købe nye blomster til altanen, har jeg bestemt mig for. at være glad for dem, der trods alt stadig er liv i. Der er et par skønne solsikker "Red Ruby," Et par Stolt Kavaler, Gul sommerhat (?), Tagetes, Have Holly, Purpur Solhat og bedst af alt. Mine gamle, overvintrede pelargonier er nu sprunget ud. Og Min sommerfuglebusk fra sidste år, står nu med ca. 20 blomsterknopper i, på trods af at bladene har set bedre dage. Så lidt liv har jeg da stadig på altanen.

De spanske margueritter var et containerfund. Det samme gælder de hvide Kalanchoe, som nu springer ud med fine nye blomster. Derfor tog jeg lidt planter med hjem fra haveaffaldscontaineren igen i dag. Så har jeg et nyt genoplivningsprojekt, at gå i gang med.

Det bliver lidt spændene at se, hvornår efteråret sætter ind med kulde, så pelargonier og kalanchoes skal indendørs at bo. Det må godt vente lidt endnu.