onsdag den 4. juli 2018

Jeg er blevet ledig... igen.

Hov. Hvad sker der lige her? Er jeg virkelig tilbage på bloggen, eller er det endnu bare et forsøg på at vende tilbage? Jeg må tilstå, at jeg ikke helt ved det. Det var bare tusinde gange nemmere for mig at blogge, da jeg kunne skrive mine indlæg på min Ipad. Den ipad som jeg på ingen tid kan overføre mine billeder til. Den Ipad, hvor jeg førhen kunne redigere mine blogindlæg, så som at midterstille fotos osv. Desværre også den Ipad, som har fået opdateret Ios styresystemet så mange gange, at der, så vidt jeg ved, ikke er dukket en ny app op, som gør alt det muligt igen. Men. lad mig komme med en lille opdatering.


I slutningen af januar måned startede jeg på et aof kursus/ vikar bureau, som krævede at man sad ved en computer hver dag. Min gode, gamle laptop, som jeg havde haft i 10 år, kunne ikke helt forholde sig til at være en arbejds computer igen, nu hvor IPad jo var blevet mit daglige værktøj. Jeg havde sådan set også lidt glemt, hvordan det var man skulle tænde og slukke den og fik vist nok rykket stikket ud en sen aften, før den var helt slukket. Den døde. Men som ledig på arbejdsmarkedet var jeg dybt afhængig af en brugbar pc, så jeg måtte have fat i en ny. Jeg købte en ny, men med Windows 10, som jeg aldrig var blevet helt fortrolig med at bruge, blev det ofte med irritation, når jeg endelig fik tændt computeren. Noget andet var, at der ikke længere var hverken words eller andre af de gamle programmer, jeg havde været vant til at bruge. Så jeg tyede hurtigt til at bruge min mini laptop, som førhen ellers kun var blevet brugt som rejse pc. Den tjans havde min Ipad også overtaget, så det endte tit i noget rod, når jeg skulle skrive ansøgninger og forsøge at sende dem afsted. Men jeg fik det dog gjort.


I slutningen af Januar måned blev jeg via vikarbureauet sendt ud til vikarjobs i forskellige daginstitutioner. De dage, hvor jeg ikke skulle på arbejde, skulle jeg møde op på vikarbureauet og deltage i aof undervisningen, men det blev efterhånden sjældnere og sjældnere, at jeg rent faktisk sad der. D. 20. Februar fik jeg en opringning på min telefon, fra en daginstitution, som havde fået mig anbefalet af en af de andre daginstitutioner, som jeg havde været ude hos. Den næste måned var jeg ude til vikarjobs i 3 forskellige daginstitutioner, da lederen i den ene sagde, at hun gerne ville lave en midlertidig kontrakt, så jeg kunne blive hos dem, ind til det ikke længere var aktuelt. Jeg blev utroligt glad, for det føltes faktisk som fast arbejde. Jeg skulle ikke længere have en rygsæk på nakken med alt tænkeligt skiftetøj, man kan få brug for som pædagogmedhjælper, herunder gummistøvler, regntøj, tyk sweater, skiftesko osv.


Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i en støttegruppe for børn med særlige behov. Det har været så livsbekræftende at kunne se, at jeg har været med til at styrke og udvikle børn indenfor specialområdet, herunder bl.a. autisme og adhd. Jeg har altid undret mig over, hvordan man kunne få erfaring netop inden for det område, da jeg tit havde set jobopslag, hvor erfaring inden for ex. autisme området var et krav. Mit vikariat har været så givende. Tænk, at sådan en som mig har gjort en forskel, så børnene er blevet så dygtige, til så mange ting. Det var lidt vemodigt at tage afsked med dem alle. Mit vikariat sluttede d. 30. juni. Jeg var dog så heldig at få lidt vikartimer booket for fremtiden, så jeg ved, at jeg skal ud at besøge dem igen.


I mandags meldte jeg mig ledig igen. Heldigvis har jeg allerede en del vikararbejde at se til, men i denne uge holder jeg fri. Altså, med mindre der er nogen som ringer og har brug for mig igen. Både i går og i dag har jeg måtte udfylde formularer og ringe til min A Kasse adskillige gange. Men nu er der endelig kommet styr på det meste og det var derfor jeg valgte at tage den nye computer med ud på altanen og forsøge at skrive et nyt blogindlæg. Det er varmt. Jeg har forsøgt at kravle i den køligste hjørne, da termometeret viser 40 grader, der hvor jeg plejer at sidde.


I dag var bare lige en lille opdatering. Måske tager jeg computeren frem igen i morgen og forsøger mig på det der med at blogge fra en pc.

Jeg lover, at der nok skal komme retro på bloggen igen. Billederne har intet med teksten at gøre, men jeg roder stadig lidt i blinde mht. at tage den nye laptop i brug til bloggen, så jeg håber i vil bære over med mig. 

Fortsat god sommer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar