En skøn søndag ved Vestkysten.

Der skulle alligevel gå et par dage, inden jeg fik tændt den bærbare igen. Jeg har været på job. I dag og i går. I dag havde jeg tidligt fri og det var som om at jeg havde brug for at slappe af. Ikke blot pga. arbejdet, men måske også fordi jeg endnu engang har haft en weekend med masser på programmet. Ihvertfald skulle det vise sig, at min vurdering af, at det ikke ville være nogen skam at tage en lille lur, sådan en tirsdag eftermiddag ved 15-tiden, var korrekt antaget. En times tid eller to senere, vågnede jeg op med ny energi.

Lørdag var jeg til studentergilde for min gran fætter og søndag tog jeg med en veninde og hendes to børn til Blokhus og Løkken. Vi fik dyppet tæerne i Blokhus, hvor der som det oftest gør, blæste så meget, at bølgerne kom langt op på strandkanten, hvor den skyllede sten med sig i farten. Jeg spottede den fine sten, øverst i indlægget og syntes at den fortjente at komme med hjem. En lille hjerte-sten.

Det er meget sjældent, at jeg har haft mulighed for at komme til stranden. Jeg nyder at kunne soppe i vandkanten, men har aldrig rigtig fundet det sjovt at bade ved stranden. Jeg mindes der nærmest som værende lidt skræmmende, at stå der ude og blive blæst om kuld af bølgerne, så derfor er jeg mest til at gå i vandkanten. Der er sket utrolig meget på stranden i Blokhus, siden jeg sidst har været der. Jeg havde aldrig set, at man havde hegnet et område af, hvor biler ikke måtte køre, så de med små børn, ikke behøvede at gå med hjertet i halsen, over alle de mange, mange biler, som strømmede til.

Vi spiste frokost i Blokhus, inden vi kørte lidt længere nord på, til Løkken. Der besøgte vi "Bolcheriet," som er et stort hit, hvis man har børn med. Her kan man, fra første række, se hvordan de laver bolcher. Det er gratis at besøge Bolcheriet. De sælger bolcher i butikken ved siden af, men der er ingen købetvang.

Løkken er en lille hyggelig by med mange fine butikker. Vi gik en lille tur i gågaden, inden vi kæbte is hos "Iskompagniet." Da det bare blev til en softice for mit vedkommende, fik jeg ikke lige taget et billede til bloggen, men jeg tror godt at jeg tør love, at der nok skal komme et billede af en stor is, i et andet indlæg, i løbet af sommeren.

Lige som i Blokhus, kan man gå direkte fra gågaden, ned tul den skønneste strand. Formålet med vores tur til Løkken var, at jeg i mange år har drømt om at få et gensyn med de gamle bunkere fra 2. Verdenskrig, som jeg mindes at have set i min barndom, helt tilbage i 1980'erne. Jeg kan huske, at de fascinerede mig og jeg har drømt om at besøge dem igen. Der var bare et problem. De lå for langt væk. Takket være mit gode zoom kamera, kunne jeg zoome ind og tage disse billeder.

Vi ville tættere på og da vi satte os i bilen, i håbet om at komme lidt nærmere, kunne vi ikke finde et sted, at køre ned på stranden. I stedet fandt vi os selv på en klippe i Furreby, med en skøn udsigt ud over havet og stranden, hvor Paragliders fløj lige foran os.

Vi havde næsten opgivet at komme ned til bunkerne den dag, for med 2 små børn, virkede det lidt for uoverkommeligt at gå ned at de stejle klipper, for derfor at bestige dem igen. Så vi satte os i bilen og begyndte at køre mod Aalborg igen. Først tog vi dog en lille tur til Løkken igen, for det kunne jo være, at der var en vej ned til stranden, som vi havde overset... Og det var der. Vi fandt en vej ned til stranden, men pga. et åløb, blev vi afskåret fra de store bunkere, men vi fandt dog et par små bunkere, som vi kunne udforske.

Igen måtte jeg tage den store zoom funktion i brug, for at tage et billede af denne, nærmest teater-lignende bunker.

Jo, der er skam skønt ved Vestkysten, så står du og mangler en strand med andet end bare sand og vand, at besøge, så vil jeg helt klart anbefale at tage til Løkken Strand og kigge på de mange bunkere, som måske nok vækker gru og rædsel, men som også er en stor del af Nordjyllands og Danmarks historie.