Efter min fotosafari fik jeg lyst til at gå endnu en tur i Østerådalen. Denne gang uden kamera. Folk som kender mig, ved at jeg har utrolig dårlige ankler, som har for vane at blive overanstrengte. I de seneste par uger har jeg imidlertid opdaget, at mine fødder har det væsentlig bedre efter jeg er begyndt at gå dagligt. Derfor gik jeg endnu en tur i Østerådalen i tirsdags. Jeg gik rundt om den sø, som jeg plejer, men fik impulsivt lyst til at sætte mine fødder på en prøve og valgte en noget længere rute. Mens jeg gik, fik jeg mere og mere lyst til at gå helt hen til Røde Kors og Kræftens Bekæmpelses butik IGEN. Sidst jeg var der, stod jeg og kiggede på stien, som førte hjem til mig. Men jeg turde ikke udsætte mine fødder for den lange distance. Men det gjorde jeg i tirsdags. Jeg gik hele vejen hjemme fra og ud til genbrugsbutikkerne, for derefter at gå hele vejen hjem igen. Det føltes så skønt at kunne gå langt, uden ømme og stive ankler. Da jeg gik i seng, stod min skridttæller på mere end 15km. Yes! Det var nu ikke meget jeg fandt i genbrugsbutikkerne. Hos Røde Kors fandt jeg slet ikke noget, men hos Igen fandt jeg en Iittala Festivo glasstage med 3 ringe, som var hele gåturen værd.
Jeg fandt også den perfekte, nærmest retro, kamerataske til mit nye kamera. Noget som jeg har ledt efter i et par uger. Det rummer fint både kamera, ekstra objektiv, oplader og diverse. Der fulgte 3 forskellige stroppe med og jeg har nu fundet den, som passer mig bedst.
Onsdag slappede jeg af i fødderne og tog bussen til Blå Kors og Danmission i Nørresundby, uden rigtig at finde noget.
Efter i tirsdags fik jeg virkeligt blod på tanden for at gå noget mere. Jeg har før præsteret at gå fra Skalborg til Aalborg centrum, så i fredags ville jeg prøve at gå en ny retning og gik derfor mod Svenstrup. Fra skellet til Svenstrup og ind til bymidten er der ikke anlagt fortorv, da det mest er marker og industriområder man passerer. Heldigvis er cykelstien bred, så det lykkedes mig at nå helskindet frem til den store Danmission der ude. Det var nu ikke umagen værd med den lange gåtur, men det var heller ikke den primære årsag til gåturen. En enkelt tunika var hvad jeg fik ud af det. Hos Folkekirkens Nødhjælp fandt jeg ingen ting. Så købte jeg til gengæld en masse grøntsager i Rema1000, så lidt fik jeg da med hjem.
Fredag gik jeg til Blå Kors og Guld og Rod. Hos Blå Kors fandt jeg ikke rigtig noget og jeg var da også ved at opgive håbet hos Guld og Rod, da jeg endelig fandt en lille glaskrukke med røde hjerter. Ved en af de sidste reoler stod der en dame, som var ved at fylde sin reol med varer. På reolen ved siden af havde hun sat en Cathrine Holm Lotus gryde. Hun havde ikke fået sat pris på den, men gjorde det, da jeg spurgte til den. Den manglede låget, så jeg fik den til 50kr. Den var samme størrelse og farve, som den jeg havde der hjemme i forvejen. Den købte jeg til 25kr, lang tid før retro blev moderne. Mens jeg stadig bor med flytterod, som i sær gælder køkkenet, hvor jeg mangler min køkkenbar og mit københavnerskab (som ikke er sat op), har jeg stablet de 2 gryder, så de kan pynte.
Lørdag kørte jeg med mine forældre til Kirkens Korshær i Storvorde, som til min store skuffelse var blevet lavet om, så den nu havde mere tøj end møbler og nips. Suk, hvor kedeligt.
Hverken der, eller hos Genbrugshjørnet i Klarup købte jeg noget.
Vi tog færgen til Hals, så vi også kunne nå i Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp der, inden de lukkede. Jeg købte to perlehalskæder, som var lidt specielle. De minder lidt om afrikanske perlekæder.
Og således gik der er uge med genbrugsture dels til fods, med bus, bil og færge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar