torsdag den 1. december 2016

Jeg er flyttet

Så er der gået næsten en måned siden mit sidste indlæg. Sagen er den, at jeg i hele november måned, har haft utrolig travlt med at pakke min lejlighed ned, mens jeg har været på et 6 ugers jobrettet kursus. På denne tid af året er dagene korte og energien på lavt niveau, så det har været en rigtig travl måned. Jvf. mit pædagoiske kursus, ved jeg nu, at de fleste af mine basale behov havde nået lavpunktet (Maslows behovspyramide). I går kom den store flyttedag og endeliig kan jeg begynde at fylde mine depoter op igen.


Alt mit indbo kunne være i den store flyttebil

Et af mine andre behov, som jeg også har måtte sætte på stand by, har været at pynte til jul. Når man elsker julen så meget som mig, har det været næsten ulideligt at måtte vente med at finde julepynt frem. Jeg må leve med at have flyttekasser stående i stuen en rum tid endnu, men da det i dag er 1. December, har jeg alligevel fundet lidt julepynt frem.

Midlertidigt "gardin"

Karen K nisserne er flyttet ind i Ikea byen i vindueskarmen

Jeg kunne ikke præstere at lave risengrød, men spiste i stedet en købe pizza på en paptallerken. Til gengæld kunne jeg drikke gingerbread latté og spise juleslik i mens jeg så diverse tv julekalendere, for julehygge må der til. Også når man må sove på en sovesofa, omringet af 40 flyttekasser.


Glædelig 1. December!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar