fredag den 17. marts 2017

Bloggen fylder år - genbrugstur til Hjørring

Bloggen fylder 4 år i dag. Utroligt som tiden går. Jeg indrømmer blankt, at der ikke kommer så mange indlæge som der gjorde i starten længere. Det skyldes at mit liv har været ret ustabilt det sidste 1,5 år. Mine vante rutiner eksisterer ikke længere. Min vante bolig blev pakket ned og gemt væk og selv om jeg ihærdigt prøver på at finde mig til rette i min "låne bolig," er det som om, at det ikke rigtig sker. Derfor glæder jeg mig til at jeg om et par måneder kan flytte tilbage i min gamle, men nu totalrenoverede og meget større lejlighed. Det bliver skønt! Mon ikke motivationen for at skrive flere indlæg automatisk vender tilbage? Det håber jeg. Jeg har gået ledig i næsten 1 år nu. Ikke fordi jeg har haft lyst til det, men jeg kan mærke at jeg havde brug for det. Jeg drømmer om at skifte spor og jeg synes jeg er kommet længere i den retning, end forventet, på trods af at jeg stadig er ledig.


I tirsdags var jeg på genbrugstur med min veninde. Vi kørte til Hjørring, fordi hun gerne ville se deres "Guld og Rod." Da vi var i nærheden, fik jeg øje på en af de genbrugsbutikker, som jeg besøgte da jeg tog på gratis togture med dsb (dsb's plaster på såret fot den famøse jernbanebro, som var gået i stykker).

Teak træ var der nok af






Jeg kom i tanke om at jeg havde skrevet om genbrugsbutikkerne jeg gavde besøgt i Hjørring og fandt listen frem. Derfor kunne vi køre lidt længere ned ad gaden til Hjørrings AVV genbrugsbutik. Der var fyldt med mennesker.




Hos Guld og Rod var der ingen mennesker og det var da også en kedelig affære. Der var intet at komme efter og stemningen var en hel anden, end når man går ind i butikken her i Aalborg.



Vi fandt også Folkekirkens Nødhjælp, som guidede os til den nye Røde Kors butik, som desværre var lukket, nøjagtig som Frellsens Hærs butik, som lå lige om hjørnet.



På vej hjem rundede vi lige Røde Kors i Brønderslev, inden kl. slog 17:00




Omend vi ikke fik købt en hel masse, havde vi en rigtig hyggelig tur. Mine bedste fund fra turen skulle vise sig at være påskegule. Jeg glæder mig til at få den gamle påskedug på mit sofabord. Jeg elsker at de gamle duge er lavet til gamle teaktræsborde, som mit eget.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar