fredag den 29. marts 2013

Store oprydningsdag

I dag er det langfredag og jeg havde ikke en eneste aftale... Anden den jeg havde lavet med migselv. Oprydning!

Jeg startede med at tage et kig i mine køkkenskabe, i et forsøg på at finde plads til mine nye tallerkener. Det lykkedes heldigvis at finde 9 tallerkener, som jeg kan sende videre til en genbrugsbutik og så kunne de 12 nye lige være der. Jeg ved at jeg sagtens vil kunne finde mere service til genbrug, men det vigtigste i denne omgang, var at lave plads til de nye.

Jeg havde også bestemt mig for at prøve at få mine cupcake toppers fra en kagedåse over i en anden. Den nye kagedåse jeg købte forleden, passede perfekt! Godt nok var de allerede i en sød kagedåse fra Søstrene Greene, men den nye er meget sjovere. Så dermed kom der også en stor kagedåse frem til genbrug.

Jeg synes faktisk, at dagens små projekter lykkedes ret godt. Jeg vidste at næste etape kunne blive hård, så jeg tog mig lige en velfortjent påskeægspause inden jeg gik i kælderen.

Mit kælderrum er lille og godt fyldt op. Missionen der nede var at lave plads til mine 4 gamle stole. For at ryde op der nede, var jeg nødt til først at tage det meste ud af rummet. Det er nu meget sjovt at se hvad man har i sine gemmer. Men ak. jeg fandt ikke meget at smide ud der fra. til gengæld fik jeg rydet op og stablet om, så det lykkedes mig at få de 4 stole der ind, sammen med min morfars gamle røde orgel.

Jeg fandt også mine to store påskeharer, men jeg lod dem blive.

Jeg tog et bakkebord med op der nede fra. Det er et rigtig sødt et, som dog er så gammel, at det trænger til en klat lim her og der, da skruerne falder ud. Men det skal jeg nok få ordnet.

Efter min timelange oprydning i kælderen, tømte jeg postkassen for reklamer. Jeg forelskede mig i denne røde retro cykel. Mit cykelforbrug er nærmest ikke eksisterende, så prisen er lidt i overkanten af hvad jeg ville give. Men fed, det er den!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar